En aften uden “hul igennem” – men med ris

D. 20/12 optrådte FAVN for fjerde og sidste gang i 2014. Det temmeligt magre år på livefronten skyldes, at vi har prioriteret færdiggørelsen af vores nye album. Derudover er der sket store, positive forandringer på hver vores private front, som også har lagt beslag på vores tid. I 2015 vil vi være lettere at finde ude på scenerne, når det nye album skal promoveres. Det glæder vi os til!

Koncerten fandt sted i Christianshavns Beboerhus, hvor vi for anden gang i 2014 var på Sangbar Æ,Ø&Ås program sammen med andre, dygtige folk. Der var hele tre solister før os, hvoraf de to første, Dr. Rolf (Ole Rolf Lassen) og Lars Skou, kom fra hhv. Rudkøbing og Århus. Så er man engageret! Imellem hver solist var der som altid åben scene, men den blev ikke ligefrem overrendt denne aften. Kun en mildt sagt farverig ældre herre ved navn Ole vovede pelsen, og det var tilsyneladende et stort pres, han dér lagde på sig selv. Han fik dog stor opbakning fra publikum, der beredvilligt sang med på hans version af Niels Hausgaards “Først en halv time på den ene side…”.

Danni Elmo var sidste navn før os, og han havde en stor, meget snakkesalig vennekreds med. De klappede dog i og lyttede til det meste af hans meget overbevisende koncert, men til sidst kom der gang i snakketøjet igen. Jeg gjorde mig ingen illusioner om, at deres snakkeri ville ophøre, når vi gik på, så vores stemningsfulde åbningsnummer, “Det hele begynder her”, blev strøget fra sætlisten og dermed reddet fra druknedøden. I stedet åbnede vi med den mere kontante og melodiøse “Nu har du låst mig ude”. Den blev fulgt af “Under en stjerne”, som er den sang i vores repertoire, der kommer tættest på en julesang. I et forsøg på at få lidt kommunikation i gang med Danni og hans venner, der sad og hyggede sig nede bagved, roste jeg ham for hans evne til at skille sig ud. Han var nemlig den eneste på scenen denne aften, der ikke optrådte iført ternet skjorte. Det synes tilhørerne foran scenen var meget sjovt, men Danni og hans venner hørte det desværre ikke. Efter vores koncert mødte jeg ham i musikerlokalet, da vi var ved at pakke sammen, og ville fortælle ham om min lille spøg. Minsandten om manden så ikke lige havde iført sig en ternet skjorte. Han undskyldte i øvrigt på eget initiativ den megen snak blandt vennerne.

Paw havde taget mine pedaler med, men da jeg kun skulle bruge tuneren, undlod jeg at sætte dem til. Jeg havde to guitarer med, og de plejer at holde stemningen, så det skulle nok gå, når nu vores sæt kun varede ca. 45 minutter, ikke? Selvfølgelig kom jeg til at kæmpe med begge guitarer undervejs i koncerten. Begge gik ud af stemning i løbet af kort tid, og jeg endte med at måtte stå og stemme min Gibson på øret.

Da vi sidst stod på den samme scene, i marts, måtte vi pga. tidsnød springe “Hvis det gør ondt” fra det kommende album over. Nu fik den revanche, men af en eller anden grund fik vi startet den i et afsindigt tempo, og måtte så bruge resten af sangen med foden på bremsen. Ikke så fedt, men det var måske ikke så slemt for publikum, der jo ikke kendte sangen på forhånd. “Tordenskrald og frydeskrig”, som er en af de sange, vi spiller for sjældent, blev med slet skjult ironi tilegnet ofrene for den frygtelige storm “Alexander”, som for nylig var blæst forbi, uden at mange andre end vejr-hystaderne på TV2 havde bemærket den. “Forfra igen” blev indledt med historien om, hvordan vi endte med at dele sangen med Michael Falch, og folk sang beredvilligt med på omkvædets svarkor.

I “Født i en metro” var der virkelig show på drengen til sidst, omend det ikke ligefrem var planlagt. Sangen blev leveret med masser af energi og i slutningen fik trommerne så mange tæsk, at låget i den ene ende af det rør, som Paw brugte som rytmeæg, røg af og alle risene røg ud. Da skaden først var sket, reagerede showmanden Paw hurtigt og fik sendt kaskader af ris ud i alle retninger til stor begejstring.

Har man fulgt FAVNs koncerter ved man, at hvis der er noget, der er sikkert, så er det, at koncerten altid slutter med “Har vi hul igennem her”. Sådan har det været siden d. 1/7 2008, men nu blev den tradition brudt. Faktisk blev sangen slet ikke spillet, og det var helt bevidst. Fremover vil forskellige sange få æren af at lukke ballet, og det kan såmænd sagtens være “Har vi hul igennem her”. I Christianshavns Beboerhus sluttede vi med “Min hånd holder fast i din”, der som ventet fungerede ganske fremragende som slutnummer med præsentation af “bandet” og fællessang til sidst.

Som ekstranummer havde jeg i første omgang tænkt, at vi kunne spille Sebastians “Du er ikke alene” i anledning af, at den store sangskriver for nylig fyldte 65. Imidlertid skete der det, at jeg lod blikket glide ned over vores repertoire på den medbragte iPad, og fik øje på en anden af Sebastians sange, “Den gamles drøm”, som vi kun har spillet to gange før. Begge gange i Kahytten i Svendborg. Paw kunne overhovedet ikke huske sangen, men det holdt os ikke tilbage. Faktisk havde han heller aldrig hørt den, første gang vi spillede den i Svendborg. Sangen satte et eftertrykkeligt punktum for endnu en hyggelig aften hos Sangbar Æ,Ø&Å og vi glæder os allerede til at komme igen engang i 2015. Med et nyt album i kufferten!

Don Falch

Fotos: Steen Marcussen – se fotos fra hele aftenen her
Video: Michael Marquard Lund

Hør hele koncerten her

Sætlisten:

1. Nu har du låst mig ude
2. Under en stjerne
3. Stille derude
4. Hvis det gør ondt
5. Tordenskrald og frydeskrig
6. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
7. Hvor blev det hele af
8. Født i en metro
9. Min hånd holder fast i din

Ekstra:
10. Den gamles drøm (Sebastian)