“Byger der går og kommer
Det er den danske sommer”
Thøger Larsens ord fra “Danmark nu blunder den lyse nat” var desværre alt for aktuelle fredag d. 1/6 i Store Heddinge, da FAVN efter planen skulle give en tre timers koncert i Løjes Gård. Denne årets første sommerdag føltes mere som en råkold efterårsdag. I anledning af Store Heddinge “By Night”, skulle vi spille fire sæt fra kl. 19-21, men bortset fra os, var gården stort set mennesketom, da showtime nærmede sig. Udsigten til at stå og fryse i fire sæt, mens vi underholdt en flok parkerede biler, var ikke noget, der ligefrem fyldte én med spillelyst.
Heldigvis var situationens håbløshed også åbenbar for arrangøren, og koncerten blev rykket indendørs i Hotel Stevns, og udsat til kl. 21. Indenfor var der ligefrem en scene, der vendte ud imod den store restaurant. Da vi rykkede al udstyret indendørs, fik vi en hel del bekymrede blikke fra de spisende gæster. De frygtede vist, at deres madro meget snart ville blive ødelagt. De kunne nu godt tage den med ro. Vi startede med et afdæmpet country/folk sæt, som egentlig efter planen skulle starte med vores egen “Lusen”, men da vi jo lige skulle holde lydprøve, spillede vi Kim Larsens “Guleroden”. Da den var færdig, lød et pænt bifald fra det efterhånden sparsomme publikum af sent spisende gæster. Klokken havde passeret 21, så “lydprøvenummeret” blev faktisk koncertens første nummer.
Efterhånden som de sidste gæster havde spist op, betalt og forladt restauranten, var der kun de få mennesker tilbage, som rent faktisk var der for at høre musik. Det kunne godt blive en ret lang aften, hvis vi skulle underholde de måske tyve mennesker, der sad fordelt rundt i det store lokale. Men sådan ville det jo ikke blive, for snart ville det meste af Store Heddinge komme ind ad døren for at få varmen og feste igennem, som de plejede ved dette årligt tilbagevendende arrangement.
Tilsyneladende var der bare sket det, at folk havde fået forfrysninger ude i gaderne og var gået hjem for at tø op foran brændeovnen. I hvert fald blev fremmødet på intet tidspunkt andet end sparsomt. Det betød dog ikke, at det blev en lang og dødssyg aften, for vi havde tre stangstive kvinder til at holde os beskæftiget det meste af aftenen. Lad os tage dem én for én:
“Chefen”:
Når man spiller op til fest, er der altid mindst én, (og ni ud af ti gange er det en kvinde), der mener, at bandet udelukkende er der for at opfylde lige præcis hendes behov. Det medfører en byge af bestillinger (ikke ønsker), og én af dem er stort set altid “Himmelhunden”… Det er så her, man skal øve sig i, at afslå med et venligt smil, frem for det “FUCK OFF”, man har lyst til. Sådan en kvinde var der også denne aften, og hun bestilte naturligvis bl.a. “Himmelhunden”. Den fik hun ikke, men hun fik sat nogle tydelige fingeraftryk på sætlisten. Både Van Morrisons “Brown Eyed Girl” (som jeg mest sang på vrøvleengelsk, når jeg ikke lige var i stand til at mundaflæse hende, for hun havde godt styr på teksten), og Gasolin’s “Inga, Katinka…” var blandt hendes bestillinger. I det hele taget fik vi i løbet af aftenen så mange opfordringer til div. Kim Larsen/Gasolin’-numre, at vi efterhånden begyndte at føle os som “Peter og de andre kopier”.
“Den stive”:
Så var der blondinen, som var iført læderbukser med lynlås til bagdelen… Hun sejlede rundt og rendte flittigt ind og ud af den tilstødende værtshusafdeling for at hente sagesløse mænd, hun kunne danse med (eller rettere: Vælte rundt med). Hun stod for aftenens bemærkning, da hun efter “Burhøns” kiggede op på mig og sagde: “Det er en god kneppesang!” Jaså… Tak? Hendes omtågede hjerne havde tydeligvis lukket ned for hukommelsesafdelingen, for da jeg senere imødekom et vildt udbrud fra hende med hendes egen bemærkning om en “god kneppesang”, kiggede hun undrende og tydeligvis helt uforstående på mig. Det kan selvfølgelig også være, at hun bare ikke syntes, at det pågældende nummer havde levet op til standarderne for gode kneppesange.
“Den helt afsindigt stive og tilmed skæve”:
Så var der en kvinde, der skiftevis skreg, væltede rundt og rullede joints. Nogle gange gjorde hun det hele samtidig. I en af pauserne erfarede vi fra en af de andre gæster, at hun aldrig vaskede sig, hvilket måske i nogen grad forklarede det noget affolkede dansegulv. Da vi stod og holdt pause før fjerde og sidste sæt, sluttede hun aftenen i fin stil ved at gå ud i gården, hvor hun brækkede sig noget så eftertrykkeligt. Først stående, dernæst gående. Jeg tror aldrig, jeg har set noget menneske, der i den grad var i stand til målrettet at begive sig hjemad, samtidig med at en meget stor del af de fadøl, hun havde indtaget, én efter én blev leveret tilbage til moder natur.
I sidste sæt var det kun “chefen”, der stadig var til stede, og afgav fortsat bestilling efter bestilling. Ellers var festen temmelig meget ved at dø ud. Da vi nåede til den afsluttende “Har vi hul igennem her”, var det kun Paws trommesolo, der tiltrak sig lidt opmærksomhed. Aftenen havde nok føltes mere vellykket, hvis vi havde spillet et sæt mindre, men det var ikke det, aftalen lød på, og alle havde jo i øvrigt forventet, at det meste af byen var mødt op for at feste hele natten. Takket være det pragtfulde danske sommervejr, var det ikke lige sådan, det skulle blive.
Don Falch
Sætlisten, som den endte med at se ud:
1. Guleroden (Kim Larsen)
2. Lusen
3. Under en stjerne
4. Når lyset bryder frem (Sebastian)
5. Heart of Gold (Neil Young)
6. Sort hul
7. Vent!
8. Sylvesters drøm (Kim Larsen)
9. Alverden så på
Pause
10. Tordenskrald og frydeskrig
11. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
12. Står på en alpetop (Seals/Shubidua) – på opfordring
13. Min hånd holder fast i din
14. Undergang
15. Et sted derude (Steffen Brandt)
16. Blaffersangen (Kim Larsen)
17. Sikkerhed om bord
18. Født i en metro
Pause
19. Den sidste bus er gået
20. This is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
21. Mød mig i mørket (Malurt)
22. Genstart
23. Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
24. Brown Eyed Girl (Van Morrison) – på opfordring
25. Burhøns (Peter A.G. Nielsen)
26. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
27. Lån en lille løgn
Pause
28. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
29. C’mon Everybody (Eddie Cochran)
30. Nanna (Kim Larsen/Gasolin’)
31. Længes hjem (Gasolin’/M. Mogensen) – på opfordring
32. Inga, Katinka og smukke Charlie på sin Harley – på opfordring
33. Nogen at snakke med
34. Har vi hul igennem her