Vi har i de seneste uger fået begejstret respons fra folk, når vi har præsenteret vores “lille” demoprojekt for dem: Hver den første i måneden modtager 100 udvalgte i den danske musik- og medieverden en dugfrisk indspilning af en af vores sange. Den cd, de “udvalgte” modtager, er i et flot cover, og de tolv covers, der vil blive sendt afsted i løbet af det næste års tid, vil være næsten ens. De vil dog alle have deres eget bagcoverfoto, samt være nummererede. Hvert tal sin farve. Coveret til “Lige her” kan ses på CD-siden. Projektet vil vare et år, med mindre vi undervejs skulle modtage et tilbud, der har så stor interesse for os, at projektet ikke længere er relevant. Målet er jo naturligvis at skabe interesse og kontakter, og det kan jo være at det ikke bliver nødvendigt at udsende tolv cd’er for at få opfyldt vores “kontaktbehov”:-).
Valget faldt på “Lige her” som første single, fordi den er en af vore egne yndlingssange, og den appellerer bredt. Derudover er det en af de sange, som vi har spillet mest og derfor i den grad er hjemme i. Det var nødvendigt for vores egen skyld at lægge ud med en sang, som vi forholdsvis let kunne indspille, uden at rende ind i for mange problemer undervejs. Vi vidste nemlig godt at vi kunne rende ind i masser af andre problemer mht. alle de udenoms-ting, der skulle på plads.
Om disse “udenoms-ting” skriver Paw:
“Nu skulle man jo ikke tro, at det var noget større problem at få trykt 100 cd-paplommer til en rimelig pris. Men ikke desto mindre tog det flere uger at finde frem til et tilbud, som var inden for rimelighedens grænser rent økonomisk. Problemet var, at det skulle se professionelt ud. Og når man stiller krav både til kvalitet og pris, ja så er der jo selv sagt en interessekonflikt der… Vi besøgte mangen en hjemmeside og kontaktede flere trykkere for at få den bedste pris. Alt imens det stod på nærmede 1. februar sig alt alt for hurtigt! Heldigvis nåede den udmærkede trykker, som også lavede vores plakat, frem til en løsning, hvor han simpelthen selv lavede en standseform, dvs. en metalform, som skærer cd-lommerne ud i et stykke papir, som så er lige til at lime sammen efterfølgende. Vi skulle med andre ord selv i gang med limpenslen. Vores foldefærdigheder blev også betragteligt skærpet, må vi sige… Godt, at man har øvet sig på mangen en papirflyver igennem tiden! Efter at have slikket godt 30 frimærker hver. Efter at have skrevet, printet og underskrevet m.m. hver vores følgebrev godt 30 gange. Efter at have foldet godt 30 cd-covers hver. Efter at have skrevet godt 30 adresser… Efter at… I forstår ideen… Ja, så var det en realitet: Årets første demo var sendt af sted til 100 modtagere i den danske musik- og medieverden. Og vi har allerede fået respons på det.”
Indspilningerne begyndte som de altid gør, når det gælder FAVN: Vi lod harddiscrecorderen køre, mens vi spillede sangen i ring. Da vi havde en version, vi var enige om var så fed, at vi ville bygge videre på den, var næste skridt at få lagt nogle gode guitarspor. Her opstod en fed idé! Søren foreslog at vi supplerede med noget klokkespil, for at give sangen en særlig stemning. Havde vi haft et klokkespil i øvelokalet, havde vi muligvis ført den idé ud i livet med det samme. Det havde vi bare ikke, og det var nok godt det samme, for det faldt mig ind, at en guitars overtoner, såkaldte flageolet-toner, også har en lys klokkeagtig klang, som er meget stemningsfuld. De høje toner, der bla. høres i starten af den færdige indspilning, er resultatet.
Indspilningen af min vokal var usædvanligt hurtigt klaret. Det skyldtes at nogle sange ligger så naturligt for mig, at jeg relativt let kan formidle dem, som jeg mener, det skal gøres. Med andre sange er det en kamp. Det gjaldt heldigvis ikke “Lige her”. Søren og Paw lagde kor på omkvædene, og det gik også ganske let og smertefrit, selvom situationen var lidt uvant for Paw. Også her opstod en idé, der skulle bidrage til sangens stemning: Søren og jeg lagde en sørøveragtig nynnen under overgangen til andet omkvæd. Man hører det måske ikke, hvis ikke man ved det er der, men det giver en stemning, som bare er rigtig.
Ved siden af vores øvelokale står min søsters gamle klaver, og da jeg i nogle dage havde bakset med en lille klaver-idé, som jeg mente ville klæde omkvædene, og kunne bidrage væsentligt til både stemningen og opbygningen i sangen, brugte Søren og jeg det meste af en øvedag på at få nogle gode klaver-“takes” i kassen. Der var dog lige det problem, at klaverets stemning lå lige ved siden af kammertonen. Lige nok til at det lød temmelig falsk. Det kunne den fagre nye verdens harddiscrecorder heldigvis gøre noget ved. Søren flyttede musikkens toneart, så den matchede klaverets. På den måde kunne jeg spille til musikken, uden at det var ulideligt falskt at høre på. Bagefter blev det hele ført tilbage i den oprindelige toneart. Ikke nok med klaveret på flere planer berigede sangen. Under arbejdet med miksningen, fik Søren det indfald at klaveret skulle indlede nummeret, hvor det tidligere indledtes der, hvor trommerne kommer ind. Virkningen taler forhåbentlig for sig selv.
Sang nummer to er i øvrigt allerede på vej!
Don Falch