Gang i gaden i Præstø
Det var ikke med skyhøje forventninger, FAVN skulle spille til arrangementet “Sommerlørdage i Præstø” d. 27/7. Vejret var fremragende, så rammerne til udendørskoncerten på hovedgaden var fine. Det er bare ofte en temmelig utaknemmelig opgave at spille til et arrangement, hvor der foregår meget andet, der kan tage folks fokus væk fra musikken.
Vi havde såmænd også kun spillet én sang, da vi måtte afbryde sættets anden sang, fordi “Gjøngegarden” kom marcherende op igennem gaden. Vi spillede lidt med på “Skuld gammel venskab” og regnede med, at de nok snart var væk, så vi kunne spille videre, men nej. De stoppede op og gav et par numre. Vi ventede tålmodigt og fordrev ventetiden i solen med nogle dejlige Ale No. 16, som Sussis Bodega havde forsynet os med. Den lå lige skråt bagved, hvor vi spillede, og vi nød godt af deres kunder under hele koncerten.
Koncerten var faktisk en rigtig god oplevelse for os. Mange stoppede op og hørte adskillige sange eller endda hele sæt, og vi fik masser af rosende ord med på vejen. Faktisk fik vi adskillige nye kontakter og aftaler om koncerter i hus. Eneste klager kom, da vi tidligt i første sæt forsøgsvis trykkede den af. Efter en potent udgave af Dylans “All Along the Watchtower” blev vi pænt bedt om at dæmpe os lidt. Den elektriske guitar blev skiftet ud med en akustisk, hvilket sådan set ikke bragte lydniveauet nævneværdigt ned, men mange mennesker oplever musikken lavere, når de ser en akustisk guitar…
Efter ønske fra arrangørerne, var der mange covernumre på sætlisten. C. V. Jørgensens “Det si’r sig selv”, som passede fremragende til lejligheden, var et af koncertens musikalske højdepunkter, men folk tog også virkelig godt imod FAVNs egne sange. Efter forespørgslen om lavere lydstyrke fandt jeg det nødvendigt at justere andet sæt, som ellers var spækket med rocknumre. (Jeg valgte dog at undlade at inkludere et ønske fra en ældre herre, der sad uden for Sussis Bodega. Han ville gerne høre den russiske klassiker “Kalinka”. Den mente jeg nu nok lå lidt for langt fra vores øvrige repertoire.) Det medførte bla. at Gnags’ klassiker “Burhøns” blev skiftet ud med en mindre heftig af deres klassikere: “Under bøgen”. Musikalsk var den mildt sagt ikke noget højdepunkt, men det var den, når det gjaldt underholdning. For det første kendte vores livebassist Simon den ikke. Det var dog en mindre udfordring, da sangen er ret enkel, og han lærte den hurtigt. For det andet havde jeg sat tonearten for dybt, hvilket gjorde det til lidt af en udfordring at synge sangen fedt. For det tredje lykkedes det mig at glemme teksten, som ellers må siges at være blandt de enkleste i dansk rock. Heldigvis var der en gammel musiker, der i øvrigt overværede hele andet sæt, til stede. Han kunne teksten og trådte til som min sufflør, og jeg slap levende igennem sangen ved at mundaflæse ham.
I sidste sæt iførte jeg mig forsøgsvis min trofaste Jazzmaster igen, og denne gang lød der ingen klager. Til især klientelet hos Sussis Bodegas store fryd blev der nu trykket til den. Én af dem ville gerne høre “Under bøgen” igen, hvilket gav os mulighed for at spille en mere solid, omend knap så underholdende version af sangen. Gasolins “Langebro” gik rent ind, da Kofods Skole, hvor der som bekendt “stod en flok og drak sig ihjel”, i denne version blev ændret til “Sussis Bodega”. Et gammelt og billigt trick, der udløste stor jubel, og de glade mennesker foran Sussis Bodega kunne ikke få nok af os nu.
Da vi sagde tak for i dag, ville de ikke slippe os. Ham, der tidligere havde ønsket en gentagelse af “Under bøgen”, ville minsandten høre den en tredje gang nu, men nu syntes vi altså, at vi havde spillet den sang nok for i dag. I stedet spillede vi for en sjælden gangs skyld Gasolin’s “Rabalder” (ikke “Rabalderstræde”), som især Simon altid har elsket at spille. Efter den ville de stadig have mere, og da det primært var et bodegapublikum, vi havde med at gøre, spillede vi en vaskeægte bodegaklassiker til sidst: John Mogensens “Så længe jeg lever”. De sang med af fuld hals og lod ikke til at tage speciel notits af, at vi spillede sangen i en tung rockversion a la Neil Young & Crazy Horse. (Lyt til “Roll Another Number” fra albummet “Weld”, hvis du vil have en god ide om, hvordan det lød.) De ville stadig have mere, men vi ville ikke overfodre dem, så vi sagde pænt tak for denne gang og pakkede sammen med smil på læben.
Don Falch
Fotos: Paw Koch (de tre øverste) og Lisbeth Dybbro
Sætlisten, som den endte med at se ud:
1. Under en stjerne
2. Heart of Gold (Neil Young)
3. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
4. I Still Haven’t Found What I’m Looking For (U2)
5. All Along the Watchtower (Bob Dylan)
6. Vent!
7. Alverden så på
8. Det si’r sig selv (C. V. Jørgensen)
9. Min hånd holder fast i din
Pause
10. Lusen
11. Undergang
12. No Surrender (Bruce Springsteen)
13. Under bøgen (Peter A. G. Nielsen)
14. Du er ikke alene (Sebastian)
15. Født i en metro
16. Et sted derude (Steffen Brandt)
17. Lev stærkt! (Malurt)
18. Den sidste bus er gået
Pause
19. Lån en lille løgn
20. Mød mig i mørket (Malurt)
21. Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
22. Under bøgen (Peter A. G. Nielsen) – på opfordring
23. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
24. Nogen at snakke med
25. Når lyset bryder frem (Sebastian)
26. Har vi hul igennem her
Ekstra:
27. Rabalder (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
Ekstra ekstra:
28. Så længe jeg lever (John Mogensen)