Det var de nye landvindingers weekend for FAVN. Fredag havde vi for første gang besøgt og besejret Aftenstjernen i Grenaa og nu gjaldt det så endnu en debutkoncert. Denne gang på Joker Pub i Nykøbing Falster.
Koncerten skulle oprindelig have været en elektrisk koncert, men vores faste livebassist ved elektriske koncerter, Simon, havde måttet melde fra. Heldigvis er vi jo nu i stand til også at give akustiske duokoncerter, så det var ikke noget problem. Faktisk passede det os fint, da vi aftenen før også havde givet en duokoncert, så alt lå klart i Paws bil. Da vi omsider fandt Joker Pub, efter at være blevet grundigt vildledt af GPS’en, var vores umiddelbare reaktion, at det faktisk ville have været vanvid at give en elektrisk koncert dér.
Vi skulle spille i en ganske hyggelig lille gårdhave. Der var få gæster, da vi kom, og de sad og spiste. Det så altså ud til at være middagsgæster, der skulle have lidt musik til maden. Det er altså ret uforeneligt med elektriske FAVN, der fyrer den af. Det sagde vi også til værten, Pia, som til vores overraskelse sagde, at det faktisk var ganske almindeligt, at folk dansede og var med. Der var som regel mange mennesker, hvoraf en stor del var stamgæster. Denne aften var dog temmelig sløv, hvilket nok hang sammen med, at bandet Veto spillede på torvet lige i nærheden. Og så var det lørdag. De er tit sløve…
Vi skulle spille 20.30, hvilket er tidligt i forhold til det normale starttidspunkt, som ligger et sted mellem 22 og 23. Vi trak den også lidt pga. af det meget lille fremmøde. Det gav faktisk også bonus, for inden for ganske kort tid steg befolkningstallet i gårdhaven betragteligt, uden at der ligefrem var proppet.
Vi besluttede at gøre sætlisten udfordrende for os selv, da det var tydeligt, at det ikke ville være det mest deltagende publikum i verdenshistorien. Vores nye akustiske version af ”Afkrog af verden” overtog den plads, som ellers for tiden er reserveret til vores “krisesang” ”Lige her”, og ”Tag mig op” måtte vige sin vante plads for ”Hver sin vej”, som mildt sagt er en sjældenhed ved FAVNs koncerter. Det var publikum selvfølgelig lykkeligt uvidende om, indtil jeg fortalte dem, at vi nu ville spille en sang, som vi ikke havde rørt ved siden februar, hvor vi spillede en spontan – og temmelig forjaget – version på Drop Inn i København. Denne aften sad ”Hver sin vej” lige hvor den skulle og løftede hele første sæt for både os og publikum.
Man kan aldrig forudsige et spillejobs forløb. Et tomt lokale kan pludselig blive fyldt. Et stort fremmøde kan vise sig at være lige meget, fordi de er ligeglade med musikken. Publikum kan være meget interesserede og engagerede i koncerten, men alligevel pludselig finde på at gå deres vej, mens de overdænger én med ros på vej ud…
Sidstnævnte eksempel er koncerten på Joker Pub i en nøddeskal.
Et selskab havde sat sig lige foran os og nød åbenlyst musikken. I første pause kom en af dem hen og spurgte, om det virkelig var egne sange? Det var det, ja. Han var dybt imponeret, og det var hans svenske venner ved bordet også. De var store fans af Kim Larsen. Kunne vi mon noget af ham? Det skulle jeg mene! I andet sæt sad de igen og var helt med, fordi vi lige – på opfordring – for anden gang på Genstart Touren havde spillet CCR’s ”Who’ll Stop the Rain” til stort bifald. Men pludselig, mens stemningen var højere end vi overhovedet havde turet håbe på, da vi kom, rejste vores nye dansk-svenske fanklub sig for at gå. Som straf spillede vi Gasolin’s ”Hva’ gør vi nu, lille du” (for første gang siden 31/5-’08). Manden, der tidligere havde skamrost os, var som den sidste i selskabet rejst sig og var lige forsvundet om hjørnet, da lyden af de velkendte toner fik ham til at gå baglæns, og – som i en film, der spilles baglæns – sætte sig ved bordet igen. Nu ville jeg gerne kunne berette om, hvordan vi på den måde havde fået et fast greb i dem, så de blev til den bitre ende, men ak: Efter deres Larsen-fix gik de alligevel deres vej, mens de dog udtrykte stor taknemmelighed.
Det var en mærkelig aften…
Først er stedet nærmest mennesketomt. Så vokser publikum pludselig betragteligt og ved slutningen af første sæt og igennem næsten hele andet sæt ligner det en aften, der kan blive stor. I pausen mellem 2. og 3. sæt bliver det så pludselig en trend at forlade stedet, mens man lige roser os til skyerne på vej ud… Især husker jeg, da Paw og jeg stod og kiggede på en plakat med en Kim Larsen-kopist, der for nylig havde spillet på Joker Pub. Imens var et selskab på vej ud af den efterhånden mennesketomme gårdhave, og jeg fik følgende ord med på vejen: “Du er sgu meget bedre end ham dér! Du kan endda spille guitar! Det kan han ikke…”
Okay… Tak… Og hej hej…
“When the going gets tough, the tough get going”, siger de i staterne. De ord passer godt på Joker Pubs ejer, Pia. Ikke noget publikum?! Jeg henter nogen! Hun gik resolut op til torvet, hvor Veto stadig var i gang, og da vi gik i gang med 3. sæt, var besøgstallet ganske pænt igen. Og vi knoklede for sagen, men det var et nyt publikum, og de var ikke så nemme at kommunikere med som det tidligere. Så det var med en lidt flad fornemmelse, vi forlod Joker Pub.
Nu får vi se, hvordan det går d. 29/8, hvor vi er sidste band på Joker Pubs sommerprogram (for pubben har kun livemusik i sommerperioden). Det er en fredag!
Don Falch
Sætlisten, som den endte med at se ud:
1. Det hele begynder her
2. Genstart
3. Hvis du får brug for mig
4. Sort hul
5. Mød mig i mørket (Malurt)
6. Afkrog af verden
7. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
8. Hver sin vej
9. Vent!
Pause
10. I mit stille sind
11. Mysterium
12. Se os nu
13. Rev mig løs
14. Når lyset bryder frem (Sebastian)
15. Who’ll Stop The Rain (John Fogerty) – på opfordring
16. Alverden så på
17. Hva’ gør vi nu, lille du (Gasolin’/M. Mogensen)
18. Lån en lille løgn
Pause
19. Hvor blev det hele af
20. Nedtur
21. Du er ikke alene (Sebastian)
22. Født i en metro
23. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
24. Lev stærkt (Malurt)
25. Forfra igen (Don Falch-Michael Falch)
26. Har vi hul igennem her