Det sker en sjælden gang, at man får booket et job med meget kort varsel. Da jeg ringede til Café Bageriet, blev jeg spurgt om vi kunne nu på fredag? Øhh, det skulle jeg lige tjekke. Især Simon skulle lige give grønt lys, da vi stadig var i gang med at lære ham numrene. Han er jo frisk, så han sagde ja, og dermed var hans ilddåb i FAVN rykket en aften nærmere. Vi havde allerede et job på Den blå ged i Ordrup lørdag aften. I løbet af de øvere, vi havde haft med Simon, var der kommet nye numre på repertoiret, men det var ikke alle FAVN-numre, vi havde nået endnu.
Koncerten fik desværre en yderst kikset start. Vi lagde ud med ”Lige her”, og var knap nok kommet i gang, før folk kom med tilråb, som var svære at høre, men de var tydeligvis utilfredse med noget. Det så ud til at blive en meget lang aften. Da ”Lige her” var slut, viste det sig at publikum havde al mulig grund til at brokke sig. Det var nemlig kun os selv, der kunne høre sangen, for der var ikke åbnet for fronten (lyden i de højttalere, som spiller ud til publikum). Vi havde altså lagt ud med noget, der kraftigt mindede om et instrumentalnummer med meget, meget lav sang. Det er den slags smuttere, man må være forberedt på, når der for nylig har været udskiftning i bandet. Søren var vores lydmand, og uden ham måtte Paw overtage den opgave. Anlæg havde vi ikke noget af, så det var lånt ude i byen, og vi kendte det med andre ord ikke. Men det gik rigtig godt, da publikum først fik vokalen med i lydbilledet.
Kim Larsens ”Hvis din far gi’r dig lov” gik rent ind som altid. Det gør Larsen og Gasolin’-numre i det hele taget, uanset hvor man spiller. Springsteens ”I’m Goin’ Down” var egentlig lagt på hylden, men da vi havde brug for at få stablet et repertoire på benene i en fart, blev den støvet af, da den fænger og er meget simpel. Vores egen ”Hvis du får brug for mig” virker altid, også denne aften, og så var det tid til et nummer, som vi aldrig har spillet i FAVN: The Beatles’ ”I Saw Her Standing There”. Simon havde foreslået, at vi spillede noget med Beatles, og da vi for år tilbage til tider spillede den sang i TIES, røg den på repertoiret. Da Simon er væsentlig yngre end Paw og jeg, har han også en anden musikalsk baggrund. Han er for eksempel glad for grunge, hvilket hverken Paw eller jeg har dyrket særligt indgående. Til gengæld dyrker vi i den grad Neil Young, og det var derfor oplagt for os at præsentere Simon for et album fra ’95, der hedder ”Mirrorball”. På det album spiller Young nemlig med grungebandet Pearl Jam (som vist ikke hører under den betegnelsen grungeband længere, men de kom frem som en del af den bølge), og ”hittet” fra det album hedder ”Downtown”. En meget iørefaldende og simpel sang, der rykker, men som også er lidt monoton. En ældre herre, der sad lige ved siden af hvor jeg stod, bemærkede højlydt, at det var da noget lort… Vi snuppede en af de sikre, U2’s ”With Or Without You”, som faldt i ualmindelig god jord. Herefter sluttede første sæt med Larsen/Gasolin’s ”Nanna”, som er baseret på det gode gamle Bo Diddley-beat, man kender fra eksempelvis Rolling Stones’ ”Not Fade Away” og Shu-bi-duas ”Nam nam”. ”Nanna” har det med at udvikle sig til en medley, og netop Bo Diddleys ”Hey Bo Diddley” og Shu-bi-duas ”Nam nam” blev inkluderet.
Andet sæt startede med skudsikre ”Det bedste til mig og mine venner”, men vi mærkede hurtigt, at der var sket en større udskiftning i publikum, som der altid gør en fredag aften på cafeer. Det var temmelig begrænset hvad vi fik af respons fra publikum i andet sæt. De var faktisk ikke rigtig til at hugge eller stikke i. Især i ”Farmor John” (vores undersættelse af ”Farmer John”, der egentlig også var lagt på hylden, men taget til nåde på grund af sin enkelthed) prøvede jeg indædt at få gang i noget fællessang, og enkelte bed da på, men sprang hurtigt fra igen, da de fandt ud af, at det øvrige publikum var temmelig ligeglade.
I næste pause blev der ændret lidt i sætlisten, og U2s ”One” blev indkaldt som frelsende engel. Den er altid en fuldtræffer, og ganske rigtigt ramte den lige i plet, og vi kom dermed godt i gang med aftenens tredje og sidste sæt. Men igen døde publikums interesse tilsyneladende ret hurtigt, og først da gode gamle ”Langebro” blev serveret for dem, begyndte de søreme at synge med! ”Lån en lille løgn”, et FAVN-nummer, som Simon (med rette) er faldet for med et brag, skulle traditionen tro afslutte denne noget brogede aften. Og nu var publikum pludselig vågnet! Sangen gik, som så ofte før, rent ind, og bandpræsentationen med soli hele vejen rundt var kun benzin på bålet. Nu måtte vi pludselig ikke stoppe! ”Har vi hul igennem her”, som vi ofte gemmer som et evt. ekstranummer, fordi den kan være for skæv at spille på mindre cafeer, blev modtaget med jubel, og i det stille stykke knipsede folk med af hjertens lyst. Der var endda én, der bemærkede at jeg faktisk er temmelig elendig til at knipse. Mit svar var, at det naturligvis var derfor, jeg skulle have hjælp. Vi sluttede aftenen af med ”Twist and Shout”, som jeg til Paw og Simons forbløffelse – og publikums begejstring – startede igen, da den ellers var slut. En forrygende afslutning, som vi kun tyve minutter tidligere ville have forsvoret var mulig.
Simons usikkerhed skulle man aftenen igennem kende numrene meget godt for at bemærke. Selvfølgelig var der smuttere hist og her, men han maskerede dem godt, og publikum bemærkede næppe noget. Hvad Paw og jeg til gengæld i den grad – og med udtalt begejstring – bemærkede, var en engageret og udadvendt bassist, der i lige så høj grad som os kommunikerede med publikum. Også i pauserne var det helt naturligt for Simon at tale med de publikummer, der henvendte sig. Simon har et indtagende væsen, og folk slapper omgående af i hans selskab. Det var meget rart at opleve, da vi efter koncerten blev overrendt af begejstrede ”fans”. Flere albums kom vi af med, og endda også en Født i en metro-T-shirt. En gigantisk bodybuilder hjalp med at slæbe grej ud i bilen. Han burde ellers ikke gøre det, da han havde trænet hele dagen, forklarede han, mens han uanfægtet stod med Paws 50 kilos stativkasse i den ene hånd. Den plejer vi at være to om at bære…
Da vi havde fyldt bilen, satte vi os ved et bord og fik nogle øl sammen med bodybuilderen og hans slæng. Vi skulle først med færgen hjem kl. 6, så vi havde ikke travlt. Da den venlige bartenderinde smed os ud, satte vi kurs mod havnen, hvor vi fik lidt søvn. Når enden er god, er alting godt, siger man. Det er ikke helt forkert.
FAVN er tilbage på Cafe Bageriet d. 4/11, hvor juleøllen bliver frigivet. Det bliver nok ret festligt…
Don Falch
Sætlisten:
1. Lige her
2. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
3. I’m Goin’ Down (Bruce Springsteen)
4. Hvis du får brug for mig
5. I Saw Her Standing There (Lennon/McCartney)
6. Downtown (Neil Young)
7. With Or Without You (U2)
8. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)/Hey Bo Diddley (Bo Diddley)/Nam nam (Shubidua)
Pause
9. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
10. Mød mig i mørket (Malurt)
11. All Along The Watchtower (Bob Dylan)
12. This Is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
13. Alverden så på
14. Stand By Me (Leiber-Stoller-Ben E. King)
15. Farmor John (Terry/Harris)
16. Født i en metro
Pause
17. One (U2)
18. Fire (Bruce Springsteen)
19. Glory Days (Bruce Springsteen)
20. Tag mig op
21. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
22. Lån en lille løgn
Ekstra:
23. Har vi hul igennem her
24. Twist And Shout (Medley-Russel)