Er det ikke sådan det er?
I hvert fald giver vi i FAVN altid spillestederne mindst een chance for at bevise, at de er noget for os. Det kan jo vise sig, at man går glip af de fedeste jobs, hvis man afskriver spillesteder uden at afprøve dem først. Hvem skulle fx have troet, at Sletten Kro ved Humlebæk og Vallentin’s i Ringsted kom til at lægge gulv og ører til nogle af de bedste koncerter, vi har spillet?
Derfor var det også uden fordomme, vi indtog den meget sparsomme “scene” på Rendez Vous i Helsingør. Det var ganske vist single night og gennemsnitsalderen var et velvoksent stykke forbi FAVNs. Men de største rockfans skal jo netop findes blandt det grå gulds repræsentanter, så heller ikke det kunne slå os ud..
Det skulle imidlertid vise sig at blive noget nær den længste aften i mands minde… Folk var kommet for at tale sammen (score), men i begyndelsen var der venlig applaus til trods for den irriterende baggrundsstøj, vi lavede. Jeg tror, de syntes vi spillede meget godt, trods alt. Også selvom de ikke kunne genkende de numre, vi stod og spillede.
Vi havde krydret aftenens 3 x 45 minutters sæt med vores danske favoritter i form af Gasolin- og Malurt-klassikere og andet godt. Aftenens største jubeludbrud faldt nok, da navnet Gasolin’ blev opfattet første gang: “Jaaaaah, den kender jeg…”. Men ellers skortede det ikke på bemærkninger som “Spil noget, vi kender” og “Strawberry Fields Forever” (som vistnok er noget nær umulig at spille live…). Hvad mange publikummer jo ikke ved, når de ser et band som FAVN med en urskov af livekoncerter under bæltestedet er, at den slags bemærkninger allerhøjest kan afføde et træk på skulderen. Det er jo os, der bestemmer… To mindeværdige replikker, som jeg husker udelukkende for deres underholdningsværdi: “Vi spiller en sang, der handler om det med ikke at have penge. Den hedder “Lige her”. “Hvem har skrevet den?” Det skal siges, at det var vores egen sang nummer måske 10 den aften… En ordveksling, som faldt, da Don præsenterede Kim Larsens “På en gren i vort kvarter” efter vi lige havde spillet en meget lav version af Malurts “Når natten falder på”: “Det er rabaldermusik!”, “Nej, det er Kim Larsen!”
I tredje sæt var kun de mest hardcore tilbage, og en enkelt ny dukkede op. Vi spillede, hvad vi nu lige stod og fik lyst til. Lidt som en øver, hvor man ikke har en plan. Neil Young’s “Cortez the Killer” blev både syret og sumpet på en dejlig træt (af) måde. Midt under en dybfølt og meget meget fed udgave af “Hvor blev det hele af”, som tydeligvis kom helt under huden på de få stædigt tilbageværende, ringede politiet og lukkede “festen”. Jeg ved ikke, om vi havde spillet så uanstændigt lavt, at det var ulovligt. Det må næsten have været det… Rendez Vous står ikke længere på listen over FAVN-spillesteder. God mad og sjove øl er jo trods alt ikke nok.
Næste morgen (læs: formiddag) blev jeg ringet op af Søren, der glad kunne fortælle, at vi er blevet inviteret til en Showcase i forbindelse med udvælgelse af bands til DRs Karrierekanonen (P4). Mon ikke de i det mindste hører efter – og ved, at det er egne numre?
Paw Koch
Sætlisten, som den endte med at se ud:
1. Taxa i tomgang
2. Tag mig op
3. På vej
4. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’)
5. Du er kun det du får gjort (Michael Falch)
6. På min væg (Tom Waits)
7. Farmor John (Harris/Terry)
Pause
8. Har vi hul igennem her
9. Hvis du får brug for mig
10. Lige her
11. Når natten falder på (Malurt)
12. På en gren i vort kvarter (Kim Larsen/Mogens Mogensen)
13. Helpless (Neil Young)
14. Nanna (Kim Larsen/Gasolin)
Pause
15. Rendezvous (Bruce Springsteen)
16. Mød mig i mørket (Malurt)
17. Cortez the Killer (Neil Young)
18. One (U2)
19. Hvor blev det hele af