På besøg hos Visens Venner

Igennem årene har vi i FAVN gjort os den erfaring, at vi faktisk kan erobre langt de fleste publikummer, hvis de ellers er opmærksomme. Det er jo rigtig dejligt at vide. Desværre er det faktisk ikke så let at finde et opmærksomt publikum, da kulturen mange steder er, at man sidder og hyggesnakker, imens livemusikken betragtes som mere eller mindre hyggelig baggrundsstøj. Det er vores musik ikke skabt til og vi gider ikke at spilde vores tid. Derfor har vi i år, i højere grad end nogensinde før, udelukkende opsøgt steder eller begivenheder, hvor der i hvert fald er stor sandsynlighed for, at folk hører efter. Det er ikke lykkedes hver gang, men det gjorde det i den grad fredag d. 28/8, da vi besøgte Visens Venner i Frederikssund.

Jeg havde kontaktet Visens Venner, da en sådan forening naturligvis må være glade for gode tekster, som vi også i FAVN vægter meget højt. Til gengæld er det måske så som så med interessen for rockmusik, men nu spiller vi for tiden også kun som akustisk duo, så det skulle jo nok gå. Da vi ankom til Elværket i Frederikssund, hvor slaget skulle stå, kunne vi høre høj fællessang derindefra. Jeg parkerede min bil lige ved den berømte statue af ”den indre svinehund”, som står vagt ved P-pladsen. Da vi bar udstyr ind, blev vi budt velkommen af arrangøren, Erling, som havde sørget for højt belagt smørrebrød til os. Det var jo dejligt, bortset fra, at vi kom lige fra vores dobbeltkoncert med Lysår i Kulturhuset på Islands Brygge, hvor vi havde spist os mætte. Det forsøgte jeg at forklare Erling, men han insisterede nærmest på, at vi skulle spise det. Jeg endte med at tage det med hjem.

Der var nok omkring 100 mennesker inde i salen og de sang med af hjertens lyst, imens nogle ældre kvinder, klædt ud som bakkesangerinder, sang en række af bakkens viser. Da de sluttede med ”Køb blomster, køb blomster”, kastede de roser ud til publikum, som til gengæld kastede mønter op på scenen. Guitaristen deroppe var noget bekymret for sin nye guitar, som han senere fortalte mig, havde kostet 20.000,-

Vi skulle spille to sæt á 20 minutter og jeg havde forberedt sætlisten hjemmefra. Jeg blev dog i tvivl om mine valg, da jeg mærkede stemningen i salen. Jeg havde valgt nogle af vores mest teksttunge sange, såsom ”Taxa i tomgang”, som vel nok kan betegnes som en egentlig vise. Det er lidt diffust, hvad en vise egentlig er. Der er dog en vis enighed om, at det er en sang, der fortæller en historie og hvor teksten er vigtigere end melodien. Men der er på den anden side mange viser, der ikke fortæller en egentlig historie og som har smukke melodier. Paw kom mig til hjælp, da jeg stod med iPad’en og lod blikket glide ned over repertoiret. Vi blev efterhånden enige om, at flytte vægten lidt væk fra viserne og i stedet fokusere på de iørefaldende melodier. Jeg sneg ”En yndig og frydefuld sommertid”, som jeg i juni havde spillet min egen fortolkning af i Råhuset, ind på sætlisten uden at sige det til Paw. Den måtte da være et sikkert kort.

Koncerten blev indledt med en bøn til publikum om at lade være med at kaste med mønter, da jeg også er øm over mine guitarer. Så hvis de kunne holde sig til sedler, ville det være fint. Det morede de sig over og så var isen allerede brudt. Da vi havde spillet ”Under en stjerne”, dristede jeg mig til at spørge, om man ikke kunne kalde den for en vise. Det var der tydeligvis bred enighed om, at det kunne man godt. Så langt, så godt. Så blev ”Antibussen” hevet ind fra bænken. Jeg var kommet til at tænke på den, fordi vi for nylig lagde den ud på hjemmesiden til gratis download. Den udkom oprindelig på den nu udsolgte single ”Nedtur” i 2007 og blev senest spillet til releasefesten for vores 2. Album ”Genstart” d. 17/4 2008. Den fortæller også en decideret historie, endda tilsat en god portion humor, men kræver også et opmærksomt publikum, hvis den skal virke. Det havde vi og det gjorde den. Vi spillede i øvrigt det oprindelige arrangement, som er ret anderledes end det mere rockede arrangement, der endte på singlen. ”En yndig og frydefuld sommertid” faldt ikke overraskende i god jord, og fik stor ros i pausen og efter koncerten. Det var meget positivt at opleve, for vi går for tiden og leger med en ide om at vores næste album skal rumme en hel del fortolkninger af gamle danske sange og viser. ”Min hånd holder fast i din” lukkede det første, korte sæt, og den virkede som altid upåklageligt. Den fik endda en anderledes og spontan afslutning, da jeg i til sidst i sangen trak mig væk fra mikrofonen og vinkede Paw hen til mig, hvorefter vi sang det sidste i tostemmig falset uden mikrofon. Når man forlader mikrofonen og synger direkte ud i lokalet, bliver det pludselig meget intimt. Tak til Elvis Costello for at have lært os det trick.

I andet sæt stod den også på ”greatest hits”, som i vores tilfælde betyder sikre publikumstræffere. ”Lån en lille løgn” er en gammel krigshingst, som har tjent os godt, men efterhånden har måttet vige pladsen for nyere ”hits”. Den blev fulgt af vores nok bedste livenummer overhovedet: ”Nu har du låst mig ude” fra vores nye album, ”Kys dine ar”. Da 100 mennesker sad og klappede i takt til sidste omkvæd, var vi ikke blevet mindre sikre på, at den sang skal i landsdækkende radio. Det kan kun gå for langsomt! Gode gamle ”Hvor blev det hele af” fra vores debutalbum tjente derpå som et stemningsfuldt dyk, og virkede som altid upåklageligt. Til sidst hev vi trumfkortet frem. Jeg tror, det er første gang, vi har spillet vores version af Dissing/Andersens ”Hilsen til forårssolen” udenfor sæsonen, men det ER jo en vise og den var et stensikkert hit. Vi bukkede til taktfaste klapsalver, der blev ved et godt stykke tid, indtil arrangementet meget passende sluttede med Dissing/Andersens ”Go’ nu nat”.

Sent samme aften skrev Paw følgende på sin Facebookprofil:

”Respons på en FAVN-koncert som: “Det var en meget stor og rørende oplevelse for mig. Jeg er helt høj. I er meget sjælfulde. Jeres sammenspil er helt utroligt. Det rørte mig virkelig dybt. Tusind tak.” Det er svært at blive træt af. Citatet er et blandt mange lignende her til aften. Selv tak, Visens Venner, Frederikssund. Don og jeg har 20 års fælles erfaring på alle tænkelige skrå brædder. Det fornægter sig ikke. Det er som at bære på en stor skat, vi kan dele ud af, og som kun bliver større, jo mere vi deler ud af den. Musik er magi. Et fællesskab, der er større end dets elementer. En kraft i livet.”

Ja, hvor er det dog fantastisk at spille for et lyttende publikum! Det er heller ikke ligefrem deprimerende at blive overdænget med ros, imens man står og sælger CD’er til dem bagefter. Tak til Visens Venner i Frederikssund!

Hør hele koncerten her.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Under en stjerne
2. Antibussen
3. En yndig og frydefuld sommertid (trad.)
4. Min hånd holder fast i din

Pause

5. Lån en lille løgn
6. Nu har du låst mig ude
7. Hvor blev det hele af
8. Hilsen til forårssolen (Dissing/Andersen)