Grundlovsdag

Tirsdag d. 5/6 var FAVN tilbage på Stevns til et på alle måder helt anderledes arrangement end vores maratonkoncert på Hotel Stevns fredagen før: Vi spillede om dagen. Ingen var ved at falde om af druk. Vi spillede som duo. Koncertens længde var en fjerdedel af fredagens.

Der var tale om et af landets mange arrangementer i anledning af grundlovsdagen, og det fandt sted i en faldefærdig ruin af en fabriksbygning i naturskønne omgivelser ved det gamle kridtbrud nær Rødvig. FAVN var et indslag af mange. Der var både et herrekor, en anden duo og et ungt band på programmet. Vi var i øvrigt med på et afbud, da “Rockteens” oprindelig skulle have spillet, men måtte aflyse pga. en brækket arm. Deres navn stod stadig på plakaten, og da vi gik i gang med at spille, kunne jeg ikke lade være med at nævne, at vi altså ikke var “Rockteens”, selv om man naturligvis sagtens kunne tro det. Det morede publikum sig af en eller anden grund meget over.

Der var stillet to anlæg op. Det ene var inde i bygningen, og det andet stod ved en scene udenfor bygningen. Vejret var det sædvanlige, uforudsigelige lortevejr, så folk sad indenfor. Dvs. med tag over hovedet, i hvert fald. For bortset fra taget var der ikke meget “indenfor” over bygningen med dens store huller i væggene.

Vi valgte naturligvis at spille der, hvor publikum var, og lagde ud med en stribe “greatest hits”, dvs. nogle af vores mest træfsikre sange, som fiser lige ind på lystavlen hos folk. “Min hånd holder fast i din” blev i dagens anledning tilegnet Danmarks fremtid: Vores børn. Men også forældrene. De skal jo sørge for, at børnene bliver gode, kærlige og harmoniske voksne. I “Alverden så på” havde jeg fået lyst til at lave et sjovt lille eksperiment. Danskere er jo glade for at klappe med på musikken, og helst på 1 og 3, så de klappede beredvilligt, da jeg bad dem om at hjælpe os i gang med den næste sang. Jeg gik i gang med at klappe, og publikum klappede med. Men hvad de ikke vidste var, at de klappede på 2 og 4, og ikke 1 og 3, som de instinktivt gik ud fra. Det gik imidlertid op for dem, da der kom trommer på, og ikke overraskende røg størstedelen af dem ret hurtigt hen på gode gamle 1 og 3. Det er sådan noget, man som nørdet musiker godt kan fnise lidt over.

Planen var egentlig, at vi skulle spille et sæt på en halv time, men da tiden var lidt fremskreden, blev vi efter tre sange gjort opmærksom på, at der skulle holdes tale om lidt, så vi skulle holde pause og så spille et sæt mere, når talen var holdt og det unge band havde spillet.

Sandra Jul Jensen (House of Marketing), hvis dagligstue vi knap halvanden uge tidligere havde forvandlet til koncertsal, var så utrolig gavmild at komme til dette arrangement for at sælge cd’er for os. Vi var spændte på, hvor stor succes, hun ville have med det. Efter vores erfaring er det nærmest umuligt at sælge cd’er ved et arrangement, selv om man leverer en succesfuld koncert og får masser af ros. Denne gang var desværre ingen undtagelse, selv om Sandra gik mere og mere aggressivt til værks. Hun ville sgu ikke finde sig i ikke at sælge noget. Men selv om hun gik rundt og spurgte folk direkte, var der ikke bid.

Da “Be There Nowhere”, som det unge band hed, havde spillet på scenen ude i det fri, valgte vi også at benytte os af den, for nu var publikum rykket derud. Solen skinnede ligefrem på dette tidspunkt. Vi åbnede 2. sæt med “Hvor blev det hele af”, som har siddet på bænken i lang tid, og efter den spillede vi én af vores største ørehængere, “Lån en lille løgn”. Jeg kunne ikke lade være med at kommentere det helt usædvanlige faktum, at jeg rent faktisk blev blændet af solen, og fik sat lidt gang i lattermusklerne med en bemærkning om, at det her havde været vores korteste turné nogen sinde.
I “Har vi hul igennem her” faldt Paws trommesolo på et tørt sted, da jeg havde været lidt for voldelig overfor min Gibson, som smed en streng i protest. Det blev også til et enkelt ekstranummer, hvilket gav os mulighed for at lufte “Vi lukker nu”, som altid kun bliver spillet som ekstranummer, når det i øvrigt passer til stemningen. Det gjorde det her, for det var os, der lukkede og slukkede ved dette anderledes og ganske hyggelige grundlovsarrangement.

De tre øverste fotos er taget af Sandra Jul Jensen. Det nederste er taget af Margot Donkersloot.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Under en stjerne
2. Min hånd holder fast i din
3. Alverden så på
4. Født i en metro

Pause

5. Hvor blev det hele af
6. Lån en lille løgn
7. Nogen at snakke med
8. Har vi hul igennem her

Ekstra:
9. Vi lukker nu