Jekylls aften. Næsten…

Forberedelserne til koncerten på Selsø Slot havde været en udviklende, givende og udfordrende proces, som havde kulmineret i en af vores bedste koncerter nogensinde. Efter en måneds intens fokus på vores akustiske sæt, glædede vi os ikke desto mindre til at skulle fyre den af på gode gamle Irish Pub i Vejle. Når man, som FAVN, er et band med en ”Jekyll & Hyde”-personlighed (vi har både den akustiske, bløde side og den elektriske, knap så bløde side), begynder den anden side at røre uroligt på sig ved for megen fokus på den ene. Her to dage efter Jekylls tid i rampelyset, var Hyde mere end klar til at tage over, men hans tålmodighed skulle komme på en hård prøve.

Det var konfirmationstid i Danmark, hvilket for en gangs skyld betød, at præsten havde mere travlt end bartenderen. (Jekyll & Hyde indenfor sjælesørgere?) Det beskedne fremmøde på Irish Pub gjorde os nu ikke specielt urolige, da vi ankom. Sådan er det faktisk som regel. Lige så snart klokken har passeret 22, plejer folk at strømme til. Ikke denne aften. Konsekvensen? Tjah, hvis man har bare en smule erfaring som udøvende rockmusiker ved man, at den sikre vej til total fiasko, når der sidder ganske få mennesker og nyder en stille øl på en død aften, er at kaste sig ud i en heftig gang høj rockmusik. Så får man hurtigt ryddet det lokale, og koncerter er altså ikke helt det samme uden et publikum.

Så Hyde rasede, mens Jekyll triumferede. Det eneste fornuftige, der var at gøre, var at hive den akustiske guitar frem og spille et afdæmpet sæt for det lille publikum. Faktisk ville det nok ende med en hel akustisk koncert. Ikke at det behøvede at være kedeligt, men vi havde bare glædet os til at give den fuld gas.

Første sæts største udfordring var ikke at få vækket publikum, for selv om de ikke var mange, så var de faktisk med, og det var dejligt at mærke. Næ, udfordringen bestod i, at gennemføre en countryversion af ”Sort hul” med Simon på bas. Paw og jeg har spillet den sådan siden februar, men aldrig med Simon. Det kastede vi os ud i nu. Processen var omtrent som følger: ”Simon, er du klar på en countryversion af ”Sort hul”?” ”En countryversion?! Ja, okay…” Og så spillede vi en countryversion af ”Sort hul”, som om den altid havde været sådan. At spille i et fedt band, hvor man kan skabe nyt for øjnene af publikum, er et privilegium.

Vi havde et spinkelt håb om måske at kunne sætte mere strøm på efter den traditionelle akustiske start på andet sæt, men nej. Selv om publikum var vokset lidt og var rare ved os, var stemningen ikke til det. Vi fortsatte den afdæmpede stil og holdt os selv skarpe med flere musikalske udfordringer: Simon fik en lille pause midt i sættet, da Paw og jeg spillede vores version af Andersen og Dissings ”Hilsen til forårssolen”, som havde haft premiere på Selsø Slot to dage før. Den gik rent ind, og Simon, der elsker den sang, havde stor ros til vores version, som han ikke havde hørt før. Næste udfordring kom som næstsidste nummer i sættet, da jeg kastede bandet ud i TV-2s ”Et sted derude”, som vi ikke havde spillet siden d. 8/8. På samme scene i øvrigt. En pletfri version, som øgede både spille- og lytteglæden hos alle. Det er vigtigt og dejligt udfordrende, at overraske hinanden og publikum. Det gør det umuligt at køre derudaf på rygraden.

Paw og jeg startede tredje og sidste sæt med den helt nye ”Stille i bussen”, som også havde haft premiere på Selsø Slot. Det havde været en intens oplevelse at spille den dystre sang for et helt koncentreret publikum i riddersalen, men denne aften var rammerne og stemningen helt anderledes. Der var kommet flere mennesker og der var hældt flere bajere indenbords, så sangen blev desværre fuldstændig ignoreret. Til gengæld var tidspunktet nu tydeligvis kommet til lægge Jekyll i seng.

Den elektriske guitar blev taget i brug og folk var helt klar til det! I den sidste lille times tid af vores koncert fik vi vores rockfix! Hen imod slutningen af tredje sæt skrålede folk med på vores egen og Michael Falchs ”Forfra igen”, som havde vi betalt dem. (Det havde vi altså ikke.) Sikken et livenummer, vi har begået der med hjælp fra den ældre Falch. To ekstranumre blev det til: Vores egen gamle stridshest, ”Vi lukker nu”, og Gasolin’s ”Rabalderstræde”, som lukkede festen med maner. Og Hyde var glad.

Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1.    Det hele begynder her
2.    Genstart
3.    Når lyset bryder frem (Sebastian)
4.    Sort hul
5.    Mød mig i mørket (Malurt)
6.    Lige her
7.    Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
8.    Tag mig op
9.    Vent!

Pause

10.  I mit stille sind
11.  Mysterium
12.  Se os nu
13.  Rev mig løs
14.  Hilsen til forårssolen (Andersen/Dissing)
15.  Hvis din far gir dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
16.  Alverden så på
17.  Et sted derude (Steffen Brandt)
18.  Lån en lille løgn

Pause

19.  Stille i bussen
20.  Nedtur
21.  Refrainet er frit (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
22.  Født i en metro
23.  Du er ikke alene (Sebastian)
24.  Burhøns (Peter A.G. Nielsen)
25.  Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
26.  Har vi hul igennem her

Ekstra:
27.  Vi lukker nu
28.  Rabalderstræde (Gasolin’-M.Mogensen-Tommy Bogs)