Julepunk og halvanden latter

FAVNs Nedtour 2007 burde måske have heddet Irish Pub i Vejle Tour 2007. Havde det ikke været for en aflysning pga. sygdom i oktober, var det blevet til fire koncerter på The Irish Pub i løbet af touren. Nu blev det ”kun” til tre, og denne tredje gang blev samtidig et punktum for Nedtouren, samt for FAVNs koncertaktivitet i 2007. Denne sidste koncert var lidt af en efternøler, og på grund af vores nye tiltag med duokoncerter, havde vi faktisk ikke spillet med Simon siden 12/10.

Vi mødtes i god tid for at undgå stress og for at have god tid til lidt repetition. Tilbage i august havde vi nær givet Thomas fra Irish Pub et nervesammenbrud, da Paw var løbet tør for benzin. Denne gang ville vi have god tid til lydprøve, men den store onde trafikgud har ikke den store velvilje, hvad FAVN angår, så et trafikuheld på Storebæltsbroen resulterede i, at vi måtte tilbringe en evighed i en kilometerlang bilkø, og dermed atter en gang fik sindssygt travlt, og Thomas fik derfor dårlige nerver en gang til, samt muligvis et begyndende mavesår.

Vi var dårligt begyndt at stille op, før et slagsmål brød ud. Thomas lagde sig hurtigt i mellem slagsbrødrene, som viste sig at være kommet op at slås om nogle lønforhandlinger. Den ene var den andens chef, og den ansattes utilfredshed med lønnen kulminerede altså i, at chefen klappede ham én… Jeg kom til at tænke på en historie, som The Band fortæller i filmen ”The Last Waltz”. De skulle spille i en stor hal, der næsten var tom, og da de skulle spille, begyndte det mikroskopiske publikum at slås.

Der var heller ikke ligefrem proppet denne aften på The Irish Pub. Det var den 21/12, og de fleste mennesker havde nok brændt alle deres penge af for denne måned – og lidt til.

I pausen mellem første og andet sæt spurgte jeg Simon, om han nu var sikker på, at han kunne huske basgangen til temaet i ”Genstart”. Det var han ret sikker på. Han gik lige op på scenen og prøvede at spille det igennem. Jo, den sad i skabet. Da vi startede andet sæt med at spille nummeret, viste sig hurtigt, at Simon godt nok havde styr på, hvordan fingrene skulle bevæge sig, men han havde taget udgangspunkt i den forkerte streng. Det blev en udgave, som man vist skulle have en forkærlighed for indisk tolvtone-punk for at kunne nyde. Ellers viste den lange pause sig kun i form af et generelt meget lavt tempo i første sæt, som vi så kompenserede for ved at spille for hurtigt i andet sæt. Aftenens version af ”Nedtur” har været en værdig kandidat til titlen som den hurtigste version nogen sinde, men den kom også lige efter den kaotiske ”Genstart” og fik derfor et ordentligt los i røven.

Vi kom stærkt igen og især sidste halvdel af andet sæt fik virkelig publikum til at vise begejstring. Vores helt egen version af TV-2’s ”Fald min engel” har måske været hele Nedtourens musikalske højdepunkt, og ”Har vi hul igennem her”, som efterhånden er meget langt fra den oprindelige albumversion, har også været rar at have som afskedssalut til pausen mellem andet og tredje sæt. Dens fleksible arrangement og accelererende slutning er en opvisning i sammenspil og publikum elsker at opleve det, fordi de instinktivt fornemmer, at musikken skabes her og nu. I dette øjeblik. Og næste gang vi spiller sangen, vil den være helt anderledes.

Tredje og sidste sæt kørte bare derudaf, indtil tidspunktet kom, hvor vi normalt ville være gået direkte fra Sebastians ”Når lyset bryder frem” til vores egen ”Vi lukker nu”. Denne aften havde vi valgt at gøre noget lidt anderledes. Julen stod for døren, og det var sidste koncert for i år. Det måtte markeres, og vi markerede det med en rockversion af ”Dejlig er den himmel blå”. Vi havde ikke øvet den overhovedet, men det kunne ikke høres. Den rockede derudaf, og Paw markerede på bombastisk vis ”os fra Jorden OP TIL SIG”, hver gang den frase dukkede op. Som om det ikke i sig selv var en anderledes drejning, kom Thomas nu op på scenen og ville have os til at spille D:A:D’s ”Laugh’n’a ½”. Han ville skam selv synge den. Jeg forsøgte først at afvise ham, men det kunne jeg godt glemme. Især da Paw begyndte at spille rytmen. Når han kunne, kunne vi vel også? Jeg overvejede om jeg skulle prøve at forklare, at en trommeslager har noget nemmere ved at spille noget, de ikke kender, da de jo ”bare” skal ramme det rigtige tempo og den rigtige feeling. Os, der skal levere de rigtige toner, er altså nødt til at kende nummeret rimelig godt. Jeg behøvede ikke at forklare noget, for Simon kendte nummeret godt, så han fodrede mig med akkorderne, og vi sprang ud i det. Thomas leverede sin bedste Jesper Binzer imitation. Publikum elskede det, og Thomas skyndte sig at tænde pubbens egen musik bagefter. Det var tid at lukke. Og måske mente han at det ikke kunne blive bedre alligevel. Koncerten var i hvert fald slut, kunne vi ligesom konkludere.

Vi vender tilbage til The Irish Pub allerede i februar, og vi kan på forhånd love nye toner. Dem vil der være en del af i 2008.

Tusind tak til alle, vi mødte på landevejen i 2007.

Don Falch

Sætlisten:

1.   Lån en lille løgn
2.   Mød mig i mørket (Malurt)
3.   Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
4.   Det er en kold tid (K. Larsen/Larsen-Hartmann-Petersen) – Lige her
5.   Antibussen
6.   Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
7.   Vent!
8.   Taxa i tomgang
9.   Født i en metro

Pause

10. Genstart
11. Nedtur
12. Fremmed (Kim Larsen)
13. Burhøns (Peter A.G. Nielsen)
14. Alverden så på
15. Fald min engel (Steffen Brandt)
16. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
17. Tag mig op
18. Har vi hul igennem her

Pause

19. Hvis du får brug for mig
20. Rev mig løs
21. Midt om natten (Kim Larsen)
22. Et sted derude (Steffen Brandt)
23. Når lyset bryder frem (Sebastian)
24. Dejlig er den himmel blå (Meidell/Grundtvig)
25. Laugh’n’a 1/2 (D:A:D) – m. Thomas