Nyt stamsted!

Efter en aften over alle forventninger på Cafe Bageriet i Ebeltoft, vågnede vi sent på formiddagen i vores Bed & Breakfast-hjem i samme by. Efter brusebade og lidt sumperi foran fjernsynet gik vi ned i byen for at få noget morgenmad (for det var Bed & Breakfast uden breakfast), hente mine solbriller, som jeg havde glemt på Cafe Bageriet i de sene nattetimer, og få hævet nogle kontanter til vores værtinde. Vi endte med at sidde udendørs og spise brunch på Cafe Bageriet, hvor vi nød det glimrende vejr, indtil vi følte os klar til at vende snuden mod Vejle, hvor vi for første gang skulle spille i The Irish Pub.

The Irish Pub viste sig at være et hyggeligt og relativt stort sted med en scene, hvor vi kunne slå os løs. Ejeren Thomas viste sig at være en ung, utrolig sympatisk og frisk fyr. Vi følte os velkomne med det samme. Efter en fadøl, bar vi grejet ind og spillede for sjov det gamle bluesnummer ”Baby, What Do You Want Me to Do?” som en lille lydprøve. Den gjorde lykke hos de få gæster og Thomas, som nu havde fået et helt forkert indtryk af, hvad han kunne forvente om aftenen. Vi skyndte os at gøre klart for ham, at der var dansk rock i vente, og han glædede sig.

Der var varmt derinde, så det var en fornøjelse at gå en tur og få noget frisk luft i Vejles gader, mens vi kiggede os omkring efter et sted at spise. Nu befandt vi os altså i midtbyen, og der var mange steder med lækker mad, men priserne var mildt sagt høje. Til sidst fandt vi os et afsides pizzeria, hvor vi fik stillet sulten og sludret lidt.

Vi var stadig trætte, da vi atter trådte ind i The Irish Pub, og varmen derinde gjorde kun én mere mat i sokkerne. Jeg bliver altid så træt, at jeg føler at jeg kunne lægge mig til at sove hvor som helst, når showtime nærmer sig. Det er vist meget almindeligt. Kroppen indstiller sig på at skulle yde noget ekstra, og systemet kører på vågeblus, indtil det går løs. Så er man PÅ, og trætheden er pist væk. Men ikke denne aften. Jeg var virkelig træt, og det virkede som om varmen kun tog til, som showtime nærmede sig.

Thomas havde sagt, at aftenen før havde været virkelig død, og han forventede ikke det store fremmøde. Det var heller ikke ligefrem fordi der var proppet, da vi gik på scenen. Men de fleste siddepladser var besat, så det var fint nok. Sætlisten var identisk med fredagens, da det var det letteste for Kenneth, der kun var med på bas på denne weekendtur. Den havde også virket upåklageligt i Ebeltoft. ”If it ain’t broke, don’t fix it”. Der var lige nogle minutter i starten, hvor dem, der var kommet for at hyggesludre, udvandrede. Den tid var forbi nu. Til gengæld kom der jævnligt mennesker ind, der var tiltrukket af musikken, og det viste sig snart, at vi her havde et publikum, der satte sig ned og lyttede til musikken. På trods af varmen og den stædige træthed i kroppen, spillede vi godt, uden at skulle lægge bånd på os selv. Det er jo altid befordrende for en god koncert. Især den nye ”Vent!” og vores nye version af ”Taxa i tomgang” var for anden aften i træk højdepunkter i første sæt.

Kenneth og jeg havde gennemgået ”Nedtur”, som havde været kaotisk i Ebeltoft, og da vi åbnede andet sæt med den, sad den lige i skabet. Publikums respons voksede støt i andet sæt, og vi var i tilsvarende grad mere på! Især vores version af TV-2s ”Fald min engel” fremkaldte jubel, måske på grund af det spændende sceneshow, der opstod da en gut ramlede ind i et højtalerstativ, som væltede. En intetanende Paw sad og tæskede i trommerne, da han hørte et advarende råb. Han stak nærmest pr. refleks en hånd i vejret, og undgik dermed at få en stor tung højttaler i knolden. Gasolin’s ”Langebro” fulgte, og var meget intens denne aften. Måske fordi den afspejlede Paws glæde over stadig at være i live. Den udløste et bragende bifald, men bedst som vi var ved for alvor at have publikum i vores hule hænder, tog fanden ved mine pedaler, som i stigende grad begyndte at knitre i de sidste to numre. ”Har vi hul igennem her” levede således op til sin titel. Svaret viste sig heldigvis at være ”ja”, for der lød et brølende bifald, da vi sluttede andet sæt.

Jeg brugte pausen på at få mit udstyr til at makke ret igen. Et stik havde gradvist løsnet sig, når jeg trådte på mine pedaler. Deraf støjen. Så snart stikket var strammet igen, var problemet løst. Sidste sæt var en sejrsrunde, og kulminerede i en trommesolo fra Paw på en gammel tromme, der hang til pynt over hans hoved. To ekstranumre blev det til, og så kunne vi godt erklære weekenden en succes! Nedtouren kunne næppe have fået en bedre start.

Thomas var begejstret og erklærede på stedet, at han gerne ville hyre os en fire-fem gange mere i år! Det blev ikke til helt så mange, for hans kalender var vist mere fyldt end han regnede med. Men The Irish Pub er et sted, som FAVN kommer til at besøge mange gange fremover, og vi vil glæde os til hver gang! Vi fik solgt mange albums, signeret nogle stykker, og jeg forærede også en enkelt væk til en meget beruset lille dame, som først troede, at hun bare fik et signeret cover… Jeg måtte tage cd’en og stikke den ned i hendes taske, før det gik op for hende, at den også var en del af gaven. Så fik jeg også et kram, så jeg troede min sidste time var kommet. Hvor får en dame, der er ca. 40 cm høj, så mange kræfter fra? Derudover genså vi også til vores overraskelse Pernille, en gammel fan fra TIES-dagene. Hun var såmænd flyttet til disse kanter, og fik nu hørt FAVN live for første gang. Hun havde været en god hjælp under koncerten, da hun tilsyneladende kunne alle sangene fra vores album udenad, så når hun sad og sang med, kunne jeg bare kigge på hende, hvis en tekst skulle være ved at smutte.

Vi kom ret sent af sted, fordi vi simpelthen hyggede os så meget. Vi endte med at sidde i pubben efter lukketid, og udveksle røverhistorier med Thomas og en bartender (hvis navn jeg desværre ikke husker, men jeg har jo heldigvis mange fremtidige chancer for at lære det at kende). Vi smagte en fremragende whisky, og Paw fik fyldt sin medbragte termokande med frisk kaffe, da han var så heldig at skulle køre os hjem.

Don Falch

Sætlisten:

1.   Lån en lille løgn
2.   Mød mig i mørket (Malurt)
3.   Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
4.   Vent!
5.   Det er en kold tid (K. Larsen/Larsen-Hartmann-Petersen) – Lige her
6.   Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
7.   Taxa i tomgang
8.   Født i en metro

Pause

9.   Nedtur
10. Fremmed (Kim Larsen)
11. Burhøns (Peter A.G. Nielsen)
12. Alverden så på
13. Fald min engel (Steffen Brandt)
14. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
15. Tag mig op
16. Har vi hul igennem her

Pause

17. Genstart
18. Hvis du får brug for mig
19. Midt om natten (Kim Larsen)
20. Et sted derude (Steffen Brandt)
21. Når lyset bryder frem (Sebastian)
22. Vi lukker nu

Ekstra:
23. Du er ikke alene (Sebastian)
24. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)