Rock på Spidsen

Da Don i foråret søgte efter spillesteder, stødte han på en ny festival, Rock på Spidsen, i Røsnæs ved Kalundborg. Jeg var hurtig til at overtage bookingen af den festival, da jeg et stykke tid havde skrevet på Facebook om stort og småt med en klassekammerat fra studietiden, som nu havde bosat sig i – ja – Røsnæs. Hun hedder Pernille, og hun er noget så smagfuldt som FAVN-fan, så vi vidste jo derfor, at hun var den rette til opgaven at hjælpe os med at booke job på festivalen. Forløbet var egentlig ret forudsigeligt:

Da jeg havde skrevet lidt frem og tilbage med Finn, som er Rock på spidsens booker, og konstateret, at der – som så ofte per mail – ikke var det helt store skred i tingene, besluttede jeg mig for at sætte Pernille ind i tingene, hvor efter Pernille, som er Finns nabo og gode bekendte prikkede lidt til ham om, at os skulle han tage og booke… Pernille var den rette til opgaven, da hun ejer alle vores plader – og har hørt dem – så hun anbefalede os ikke ud af det blå. Sørme om Finn så ikke var i telefonen inden længe. Personlige anbefalinger er nu en gang de bedste, og tak for det Pernille!

Når man har arbejdet med kreativitet i mange år, lærer man at se muligheder, og derfor tog min telefonsamtale med Finn da også hurtigt en drejning fra at se begrænsninger og lade sig frustrere af problemer til at udforske muligheder. Finn er en ildsjæl (dem elsker jeg!), og da han havde fortalt mig om festivalen og om de forskellige problemer med at få alle de mange ting op at stå, kom vi hurtigt bort fra at tale om problemer og hen til at tale om iværksætteri og om, hvor spændende det er, og om at det gælder om at se muligheder! Det er Finn god til!

Finn forestillede sig umiddelbart, at FAVN skulle spille på festivalens store scene lige som de øvrige navne, som alle var coverbands (på nær af et lokalt, meget ungt band, som spillede først på eftermiddagen). Men ville vi nu kunne trække det publikum, som han gerne ville have? spekulerede Finn på. Jeg forstod (og forstår) udmærket hans betænkelighed, da Danmark ikke er verdens mest nysgerrige musiknation, og er man butiksbestyrer, skal man sørge for, at varerne på hylderne bliver solgt! Det er det, det går ud på… Derfor foreslog jeg selv Finn, at vi spillede imellem de øvrige artister på hovedscenen. Når de var færdige med en koncert deroppe, ville vi så spille i et tilstødende telt el. lign. Som en slags pause act.

Det viste sig at være en rigtig god idé. Det, at der ellers kun spillede jam- og kopibands på festivalen stod i skærende kontrast til vores duooptrædener med egne sange, som folk hørte for første gang, hvilket ikke er let til en koncert, uanset om man er musikernørd til fingerspidserne eller almindelig musikforbruger. Publikum virkede hele tiden klar til vores materiale, og intimiteten på den lille scene og den akustiske, håndspillede lyd var en fin pendant til de store Queen-armbevægelser m.m. på hovedscenen. Samtidig gav det Rock på Spidsen et islæt af andet og mere end bare kopimusikfestival.

Stor ros til Finn for at høre det i vores samtale. Stor ros til Finn for at forstå vigtigheden i også at have et kunstnerisk islæt på en ellers folkelig festival!

Vi spiller til et privat arrangement hos Finn her i august, og så vidt jeg forstod på Finn, da vi takkede for en god dag og festival efter koncerterne, gav festivalen ikke underskud, så vi glæder os til at ses igen næste år.

Det var meningen, mine gode venner i det unge The What?, som jeg har indspillet og produceret i Huligennem.nu og igennem længere tid har fungeret som en slags mentor for, også skulle have spillet på festivalen, da guiatarist og forsanger, Kristoffer, er lokal Kalundborgjyde. Men de blev lige inden booket til en koncerttour i Storbrittanien, så det bliver næste år, vi deler scene i Røsnæs.

Don skriver neden for om selve festivalen og selve koncerten.

– Paw Koch

——————————————————————————————————————————————-

Det var planen, at vi skulle spille i et telt på ca. 10 gange 4 km2, men da vi ankom, var det tomt. Der stod en ganske stor scene i et hjørne, vi kunne boltre os på. Da vejret undtagelsesvis var rigtig udmærket, sad folk udenfor, og det tydede alt på, at de ville blive ved med. At spille for et tomt telt var ikke noget, der umiddelbart tiltalte os, så Paw traf den glimrende beslutning, at vi simpelthen åbnede teltvæggen ud mod den store plæne, og så gav anlægget alt, hvad det kunne trække.

Vi blev præsenteret af konferencieren, der stod oppe på den store scene, og underholdt folk lidt, hver gang et band havde spillet eller skulle til det. Han sang bl.a. en hjemmebrygget sang med perverse undertoner. Melodien var “Mariehønen Evigglad”, og jeg gav ham lidt akkompagnement på guitaren, hvilket morede de mange mennesker, der sad ved bænkene i nærheden af vores telt.

Vi spillede et solidt første sæt, hvor den stemningsfulde “Hvor blev det hele af” fra vores debutalbum, var et højdepunkt. På trods af, at guitaren på det tidspunkt var gået lidt ud af stemning. Det så ud til at folk kunne høre os på hele plænen, for vi kunne se folk rocke med, selv om de stod nede i den anden ende af den ganske store grønsvær. Sættet sluttede med vores kommende single, “Min hånd holder fast i din”, og det var en fornøjelse igen at se, hvor stærkt et livenummer, den sang er. Den går lige i systemet på folk – på den gode måde.

Andet sæt startede (for) stille med “Tordenskrald og frydeskrig”, som blev ignoreret. Det tabte terræn blev dog hurtigt genvundet med vores duoversion af “Skær”, som er en sjælden gæst ved FAVNs koncerter. Dens tempofyldte vers, som står i kontrast til de stille, blide omkvæd, fangede folks opmærksomhed, og ved sangens afsluttende opbygning til klimaks, kom der begejstrede udråb fra publikum. Før andet sæt havde Finn sagt, at vi gerne måtte spille lidt længere. Vi skulle bare stoppe, når de gik i gang med lydprøven på den store scene. Fint nok. Imidlertid blev andet sæt kortere end det første, for allerede efter fire numre kom der lyde oppe fra den store scene. Det viste sig senere, at de bare var ved at lave monitorlyd, så vi kunne godt have fortsat. Det var jo bare ikke nemt at vide.

I tredje sæt var der god publikumskontakt og vi spillede med stor energi. Især “Fugleskræmsel” fik én over nakken. Der blev ligefrem danset. Starten af “Lusen” måtte afbrydes, da vi blev presset af to berusede madammer, der ville have vores autografer på hhv. en FAVN-plakat og et bryst. De rystede med på det meste af nummeret på tamburiner og rytmeæg, som Paw udstyrede dem med.

Nedenstående foto er taget fra den modsatte side af plænen. Det er fra det lange, hvide telt i det fjerne, vi sendte vores sange ud i sommervejret.

– Don Falch

Sætlisten, som den endte med at se ud:

1. Under en stjerne
2. Vent!
3. Alverden så på
4. Hvor blev det hele af
5. Min hånd holder fast i din

Pause

6. Tordenskrald og frydeskrig
7. Skær
8. Undergang
9. Sikkerhed om bord

Pause

10. Født i en metro
11. Fugleskræmsel
12. Lusen
13. Lån en lille løgn
14. Nogen at snakke med
15. Har vi hul igennem her