Stor aften i småt selskab

Kan man blive helt høj af at spille for ca. 10 mennesker? Som jeg sluttede mit sæt i Gimle Musikcafe i Føllenslev med at sige, så er det til enhver tid at foretrække st spille for et lille, men opmærksomt publikum, fremfor et stort, men uopmærksomt. Det er fantastisk, når folk sidder helt stille i salen og man står helt alene på scenen og kan tillade sig at bruge en effekt som at hviske dele af en sang.

Hov?! Alene på scenen?
Ja, det skulle have været en FAVN-koncert, men jeg endte for anden gang i år med at spille alene. Det er aldrig sket før, så det er spøjst, at det sker to gange indenfor tre måneder. Sidst, jeg spillede solo, var i Råhuset, Kbh, hvor Paw måtte aflyse, da hans søn havde brækket håndledet. (Og dengang var jeg sjovt nok iført samme “uniform”, som jeg nu bar i Føllenslev: Kasket og Neil Youngs “Earth” T-shirt.)
Denne gang var der sket en misforståelse. Jeg var ankommet alene til Gimle Musikcafe, og da klokken nærmede sig 19.30, hvor det første af tre navne skulle på, kontaktede jeg Paw for at høre, om han var på trapperne. Han var hjemme på Stevns. Føllenslev ligger ved Kalundborg. Han troede, vi skulle spille kl. 21, for det havde jeg oprindelig skrevet til ham. Det havde jeg glemt og spillestart var siden rykket til 20.30 for vores vedkommende, men det var Paw altså ikke lige blevet informeret om. Der var nærmest mennesketomt, da første navn skulle på, så jeg anbefalede Paw at blive hjemme.

Det lignede altså en aften, hvor jeg også selv burde være blevet hjemme, men nu sad jeg og lyttede til Arthur, der spillede akustisk guitar og sang sange af bla. Leonard Cohen, Paul Simon og Neil Young. Han kom med nogle interessante, små anekdoter imellem sangene, og jeg og resten af det lille publikum var ganske godt underholdt. Jeg blev dog efterhånden helt i tvivl, om jeg overhovedet ville komme på scenen, for Arthurs spillelyst var stor og han blev ved
og ved.

Da han havde spillet ca. en time, blev det min tur. Jeg justerede lige sætlisten en sidste gang, for Arthur havde inspireret mig. Når man er så vant til at have selskab på scenen, er det en lidt underlig følelse at stå der alene. I åbningsnummeret, “Under en stjerne”, kunne jeg mærke, at jeg lige skulle spille mig varm og vænne mig til at være solo på den store scene. Jeg begyndte hurtigt og instinktivt at benytte mig af den store frihed, det giver. Andet nummer, “Hvis det gør ondt”, leverede jeg ikke med den energi, vi normalt spiller den med. En mere inderlig version opstod, og jeg oplevede for første gang, at den sang gjorde mærkbart indtryk live. Det var i det hele taget tydeligt at mærke, hvordan teksterne stod klart frem og sugede folk ind i sangene. En akustisk solo-optræden virker på mange måder helt omvendt af en rockkoncert med et band. Det er de stille sange, der virker bedst. Det er stilheden i rummet, hvor sangen får lov til at leve, man går efter. Jeg husker, at have hørt Springsteen sætte ord på det på sin solo”Tom Joad” Tour i midthalvfemserne. Han sagde, at stilheden i rummet betød lige så meget, som når 60.000 mennesker står på stolene og fester ved rockkoncerterne. Selv om jeg ikke har prøvet at spille for SÅ mange mennesker, forstår jeg fuldt ud, hvad han mente.

“Genfærd” er et af de bedste livenumre, og en af de bedste sange, fra “Kys dine ar” og den gjorde et stærkt indtryk på det lille publikum og på mig selv. Jeg oplevede i sjælden grad at smelte sammen med sangene denne aften. Den sang var meget intens at spille. Arthur havde spillet sin egen danske oversættelse af en sang af Mikael Wiehe, og det havde inspireret mig til at spille min egen oversættelse af Tom Waits’ “Martha”, som FAVN har spillet to gange. I 2009. Jeg slap forbavsende godt fra den, og arrangøren Christian bad mig efter koncerten om at sende ham teksten, for han syntes, det var en fremragende oversættelse.

“Hvor blev det hele af”, den stærke ballade fra vores nu ti år gamle debutalbum, gik også rent ind. Nu skulle det så blive spændende at se, hvordan reaktionen ville blive på vores måske stærkeste livenummer overhovedet: “Nu har du låst mig ude” fra “Kys dine ar”. Jeg spillede en meget dynamisk version, hvor jeg i sidste vers bogstavelig talt hviskede teksten. “Er der nogen, der har hvisket dig noget?” Jo, sangen virkede selvfølgelig, men ikke i samme grad som de sidste tre sange havde gjort. Interessant at mærke, hvor stor en forskel omstændighederne kan gøre.

“Nogen at snakke med”, åbningsnummeret fra FAVNs forrige album, “Under en stjerne”, vendte efter længere tids fravær tilbage til sætlisten ved vores optræden på Blågårds Apotek for et par uger siden, og jeg valgte også at spille den i Føllenslev. God beslutning! Sangen er intens i forvejen og under de meget intime omstændigheder i Gimle Musikcafe var den et klart højdepunkt i det korte sæt. Derpå sluttede jeg med et andet stærkt livenummer fra “Under en stjerne”; “Min hånd holder fast i din”, som i al sin melodiøse enkelthed virker, nærmest uanset hvor vi spiller den.

Jeg fik masser af ros efter mit sæt. Stærkest står en kvindes ord om, hvordan hun havde været dybt rørt og flere gange havde siddet med tårer i øjnene. Det er store ord! Sangene er jo bla. skrevet for at bevæge folk og det er dybt tilfredsstillende at få den slags respons. Jeg havde en hyggelig snak med arrangøren, Christian, som bla. fortalte, at han er nybagt booker for Gimle Musikcafe og helt bestemt gerne ville have FAVN på programmet i 2016.

Jeg glæder mig allerede!

Hør hele koncerten her.

Don Falch

Sætlisten:

1. Under en stjerne
2. Hvis det gør ondt
3. Genfærd
4. Martha (Tom Waits)
5. Hvor blev det hele af
6. Nu har du låst mig ude
7. Nogen at snakke med
8. Min hånd holder fast i din