To haner i en hønsegård
Det kan umiddelbart virke som den mest oplagte ting at sige ja til, sådan at spille for en hel skare af forretningskvinder. Men når sandhedens time oprinder, kan det alligevel være sin sag at stå der, to ene haner i en stor hønsegård.
Men med sædvanlig humoristisk snilde, fik forsanger Don Falch hurtigt et godt tag i os tøser og FAVN leverede til perfektion sange som ”Under en stjerne”. Den gik som sædvanlig rent ind og fik flere af pigerne til fluks at erhverve sig CD’en af samme navn. FAVN benyttede også muligheden til at fortælle om deres seneste projekt, nemlig musikvideoen til sangen ”Min hånd holder fast i din”, som kommer til at indeholde en masse billeder af børn og babyer, sendt ind af frivillige. Og hvilket koncept kunne være mere oplagt at fremlægge for en masse kvinder (læs: mødre).
Som altid var FAVN en skøn blanding af autenticitet, nerve og ikke mindst en ubetinget kærlighed til den musik de leverer. Måske var det den energi, der smittede af og fik flere af tøserne til at gribe hinanden i hænderne og finde vejen til dansegulvet under det, der skulle have været en lyttende intim koncert.
WiB Danmark (Women in Business) var i hvert fald glade for, at vi for denne ene aften, lukkede et par mænd i hønsegården.
Sandra Jul Jensen,
Ambassadør i WiB Køge,
indehaver af House of Marketing
Supplerende bemærkninger:
Depotet i Køge, hvor arrangementet fandt sted, er et diskotek, og Paw og jeg mødte i løbet af den tid, vi gik frem og tilbage mellem bilerne og scenen med vores grej, utallige frustrerede teenagere, der ikke kunne forstå, at der var lukket. Stor var lettelsen, da WiB’ernes arrangement var slut, og der blev åbnet for de “små”.
Da vi havde stillet op på den lille scene i hjørnet, var det spisetid. Der var en buffet, og jeg tog noget mad og satte mig udenfor, så kvinderne kunne få lov til at snakke i fred derinde. Samtidig tænkte jeg, at Paw og jeg lige kunne snakke koncerten igennem, før det gik løs. Men dukkede han op? Næ nej, han skulle da mænge sig med alle tøserne derinde. Jeg brugte så min ensomhed derude til selv at planlægge et par ting, jeg kunne sige fra scenen. Det gav faktisk nærmest sig selv, for under middagen var der præsentationsrunde derinde. En af kvinderne var åbenbart sexolog og gav sig til at stønne højlydt, så jeg tydeligt kunne høre det udenfor. Inspirerende…
Vi lagde ud med “Afkrog af verden”, som er en af Sandras favoritter, og kvinderne sugede til sig. Så smed jeg min velforberedte joke efter dem. Jeg påstod, at jeg havde spist udendørs i protest, fordi Paw havde bildt mig ind at vi skulle spille for noget, der hed “Women in Bikini”. Det syntes de jo var ret sjovt i sig selv, men latteren ville nærmest ingen ende tage, da jeg fulgte op med en bemærkning om, at jeg alligevel havde fået mod på det, da jeg hørte en kvinde få orgasme derinde.
Det var en ganske foranderlig koncert. I første nummer lyttede de. I andet nummer dansede de. Og så begyndte de ellers at snakke. Højt. Det blev vi noget forundrede over, fordi vi som mænd ikke multitasker så godt, at vi både kan snakke og lytte samtidig. Det vanskeliggjorde også vores opgave betydeligt. Vi kunne nemlig ikke høre, hvad vi spillede. Så vi skruede op. Det var ikke populært, så vi skruede ned igen og spillede de sidste to numre uden at have den fjerneste ide om, hvordan det mon lød.
Det lød åbenbart fint, for som Sandra fortæller, var der jo stor begejstring for vores koncert. Og det er trods alt det vigtigste.
Don Falch
Sætlisten, som den endte med at se ud:
1. Afkrog af verden
2. Under en stjerne
3. Vent!
4. Min hånd holder fast i din
5. Født i en metro
6. Nogen at snakke med
7. Har vi hul igennem her