Udkantsrock

Det er ikke mange koncerter, FAVN har givet udenfor Sjælland på vores “Under en stjerne Tour”. Med koncerten i Horbelev på Falster lørdag d. 17/8 nåede vi op på 5 ud af 32. Vi spillede på en nystartet festival, kaldet “Horbelev Blues-/Rock-/Folkfestival” eller bare “Udkantsrock”.

Det tog lidt længere tid at komme derhen end beregnet, så da vi ankom, havde vi et kvarter til at blive klar. Det kunne vi godt nå, men det skulle gå hurtigt, og jeg hader at skulle stresse lige før en koncert. Det ødelægger min koncentration og gør mig ufokuseret og indadvendt, hvilket ikke er det smarteste, når man er forsanger og dermed hovedansvarlig for kontakten til publikum.

Der var en scene i hver ende af teltet, så et band kunne gøre sig klar i den ene ende, mens et andet band optrådte i den anden. Smart. Efter en næsten ikke-eksisterende lydprøve kastede vi os ud i at spille for de mange mennesker i det fyldte telt. De første tre numre var i den “folk’ede” ende, og ud fra bifaldet at dømme virkede det som om, der blev taget godt imod dem. Det var svært at afgøre, for der var ret mørkt i teltet, og når man stod i scenelyset, var det mest en masse silhuetter, man kunne se.

Med “Sikkerhed om bord” flyttede vi foden over på gaspedalen. Jeg havde endnu ikke nok fornemmelse af publikum til at kunne vurdere, om det nu var et klogt træk, men det måtte jo prøves. Bifaldet var entusiastisk, så jeg vovede nu at indlede “Født i en metro” med påstanden om, at vi har levet det vilde “sex, drugs & rock’n’roll”-liv, før jeg gik til bekendelse og fortalte den sande historie om tekstens tilblivelse på Roskilde bibliotek. Ikke meget sex osv. over det… Om historien virkede, var svært at vurdere, men sangen gjorde i hvert fald, og jeg er ret sikker på, at det bla. skyldtes præsentationen. Isen var ved at være brudt.

Nu satsede vi så for alvor ved at spille den nye, tunge og dystre “Farvel til verden”, som rent musikalsk i den grad viser, at vi har brugt en del timer af vores liv på at lytte til Neil Young & Crazy Horse. Den fik en meget varm modtagelse, men det var også helt klart tid til at skifte stemning. Væk med det dystre (for en kort stund) og ind med noget mere letbenet med gang i. “Lån en lille løgn” fra vores første album, har altid haft den kvalitet, at den fiser lige ind på lystavlen. Som vi før har gjort, dæmpede vi musikken til sidst i sangen og jeg foretog den ultimative test af publikum: Fællessang. Som en lille prøveballon blev de først bedt om at klappe med på rytmen. Det gjorde de uden tøven, så jeg sang noget, de skulle gentage, og var spændt på, hvad der nu ville ske… Al tvivl om publikums engagement blev blæst væk, da et hav af stemmer fra teltet kastede den frase tilbage, jeg havde kastet derud. Vi havde dem! Jeg gjorde gradvist udfordringen større og slog efterhånden over i noget scat-sang, som de uden at blinke hoppede med på. Optur!

Så gik vi tilbage til det dystre med “Nogen at snakke med”. Den åd de råt, så vi trak en gammel krigshingst frem: “Forfra igen”, som igen udløste massiv fællessang i teltet, da de var blevet instrueret i deres opgave som kor. Før sangens start havde en af scenefolkene givet mig et tegn, der betød, at vi snart skulle slutte. Jeg tror, at han regnede med, at vi så ville takke for i aften efter “Forfra igen”, men vi har jo et afslutningsnummer, som nærmest er et ritual: “Har vi hul igennem her”. Den udelader vi ikke, så uden pause mellem numrene gik vi direkte over i den efter “Forfra igen”.

“Har vi hul igennem her” har et løst arrangement, der giver plads til en del jam. Normalt er der også præsentationsrunde med efterfølgende soli, og derfor kan sangen ofte være ret lang, men vi skar ind til benet og gav publikum en kompakt version. Bandet blev dog præsenteret til stor jubel, men soli blev der ikke meget af. Havde det bragende bifald ikke været overbevisende nok, kunne vi efter koncerten betragte, hvordan vores kuffert med cd’er blev overfaldet. Mange fra Horbelev og omegn havde FAVN med hjem den aften. Dejligt!

Simon skulle tidligt op næste morgen, så han sagde farvel kort efter koncerten. Paw og jeg besøgte en til lejligheden opstillet pølsevogn og fik nogle ristede hotdogs og varme dåseøl sammen med vores chauffør (og spontane fotograf) på aftenen, Lisbeth Aaskov Dybbro, som også er FAVNs kommende booker (og kæreste med den ellers så eftertragtede forsanger).

Don Falch

Sætlisten:

1. Under en stjerne
2. Vent!
3. Min hånd holder fast i din
4. Sikkerhed om bord
5. Født i en metro
6. Farvel til verden
7. Lån en lille løgn
8. Nogen at snakke med
9. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
10. Har vi hul igennem her