Jeg plejer at være spændt og tændt, når som helst der skal spilles koncert. Nervøs er jeg næsten aldrig, men da FAVN skulle debutere på Roskilde havn må jeg indrømme at der var lidt nerver på. Igennem årene med TIES har der som regel kun været et enkelt nyt nummer i ny og næ, mens resten har været rutine. Vi havde i løbet af ca. 100 koncerter oparbejdet en sikkerhed, som gjorde at vi for det meste kunne slappe af på scenen og levere varen, mens fokus var på publikums reaktioner.
Sådan var det ikke ligefrem på Roskilde havn.
Da jobbet blev arrangeret sidst i april, var der jo lang tid til august, men der var også lige et øvelokale der skulle stå færdigt. Vi havde ikke noget repertoire. Ikke engang et navn. Efter i ugevis at have tænkt så det bragede fandt vi så et navn, og i løbet af juni og juli blev der øvet og øvet i det nye øvelokale for at kunne udfylde de påkrævede 90 minutter med noget meningsfuldt. Hver gang et nummer var blevet indspillet i en brugbar version, blev det så glemt for en tid, mens vi fokuserede på næste nummer. Så skulle Søren på højskole i 14 dage, og mens han var væk gik Paw og jeg og lyttede til en CD med 13 af de 14 numre, vi havde nået. Da Søren kom hjem, havde vi så to aftener og en dag til at repetere numrene og det lykkedes akkurat at få dem til at hænge så godt sammen at vi kunne få det til at fungere foran et publikum, hvis vi altså koncentrerede os 100% gennem hele koncerten. Det tager lang tid at få et nummer så meget ind i systemet at man til hver en tid kan fyre en træfsikker version af. Den tid havde vi ikke.
Omgivelserne ved Roklubben på havnen var hyggelige, og der var ganske mange mennesker. Faktisk var der flere end der sammenlagt har været ved samtlige TIES-koncerter på Gimle. Vejret var med os, men det var Gimles anlæg ikke, så den supervigtige lydprøve gik med at lave nødløsninger, så både vi og publikum kunne få den bedst mulige lyd. Vi startede med “Taxa i tomgang”. Den hed engang “Hey Taxidriver” og har også ofte fungeret som startnummer ved TIES’ koncerter. Ja, faktisk var den i februar startnummer ved det, der skulle vise sig at blive TIES’ definitivt sidste koncert. Så den sang kom altså til at markere starten på enden for TIES og starten på begyndelsen for FAVN. At FAVN er en helt anden musikalsk oplevelse end TIES skulle understreges med det samme, og for de fremmødte TIES-fans var det tydeligt nok: “Taxa i tomgang” blev spillet på el-klaver af undertegnede. TIES har aldrig brugt tangenter live. Søren og Paw passede deres sædvanlige job som rytmegruppe, men heller ikke her var alt som før. For Paw sang kor sammen med Søren! Tilmed et godt gammeldags “Gasolin’-kor” a la “Langebro”, og ikke de fyldige trestemmige harmonier, som var et af TIES’ varemærker. Min 12-strengede guitar og min uundværlige Jazzmaster skulle også komme flittigt i brug. Omgående så vi effekten af vores sprogskifte: Der blev lyttet til historien! Jeg fik endda efterfølgende at vide at min far havde hørt en mand sidde og simultan-oversætte teksten til sin udenlandske følgesvend.
Ved vores debut som dansksproget band!
Efter at have forsøgt så længe på engelsk!!
Now that’s irony for ya’…
Aftenens to sæt indeholdt numre, som kunne placeres i tre kategorier:
1. De nye gamle, som fx. “Tag mig op” (“When I Least Expect It”), “Hvor blev det hele af” (Who Do You Think You Are”) og den radikalt omarrangerede showstopper “Lån en lille løgn” (Break These TIES”).
2. Covernumre, som hyldede danske forbilleder, såsom Kim Larsen, samt den obligatoriske oversættelse (Tom Waits’ “Picture In A Frame” blev til “På min væg”) og endnu mere obligatoriske undersættelse (“Farmer John” blev til “Farmor John”).
3. De nye sange, som vi stort set slap levende igennem, selv om de fleste var i et noget opskruet tempo, hvilket ikke er usædvanligt når adrenalinen drøner i kroppen. Der var lige “På vej”, som måtte startes forfra, da jeg havde begået den genistreg at starte den i en forkert toneart. Det tog vi nu ret afslappet, og publikum tog det med et smil, så det betød ikke noget.
Mindeværdige øjeblikke: Fællessangen i “Farmor John”, der tog til i styrke, da folk fra roklubben kom vadende gennem publikum med en kæmpe kajak!
Den kronragede, tatoverede rockertype, der sagde til sin utålmodige ven: “Vent, jeg skal sgu lige høre dem her færdig!”.
Roklubbens formand der kom ned fra klubbens terasse, hvor de havde siddet og lyttet, og takkede for en fremragende koncert.
Selv om vi var fuldt koncentrerede var der en mærkbar lydhørhed fra publikums side. De ville lytte og forstå. Der var hul igennem fra første nummer. Endelig lykkedes det! Og så skulle der ikke mere til end at vi skulle synge på modersmålet. Vores nye arrangementer når også meget mere ind til benet af sangene. Kommentarer som at FAVNs musik var mere afvekslende, mere rå og havde meget mere sjæl var sød musik i vores ører. Vi vidste det godt. Vi fornemmede det med det samme, da vi begyndte at øve, men det var meget meget dejligt at høre at alle andre var enige. Og publikums reaktion talte sit tydelige sprog. Efter det ene ekstranummer vi havde (Benny Andersens “Svantes svanesang” i en tung, tung og BRUTAL udgave) råbte folk stadig på mere.
Bare rolig, der kommer meget mere.
Vi er kun lige begyndt!
Don Falch
Sætlisten:
1. Taxa i tomgang
2. Tag mig op
3. På en gren i vort kvarter (K. Larsen/M. Mogensen)
4. Lige her
5. På vej
6. På min væg (T. Waits/K. Brennan)
7. Farmor John (Harris/Terry)
Pause
8. Min hånd holder fast i din
9. Du er kun det du får gjort (M. Falch/P. Repete/P. A.G. Nielsen)
10. Hvis du får brug for mig
11. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
12. Hvor blev det hele af
13. Lån en lille løgn
Ekstra:
14. Svantes svanesang (B. Andersen)