Vi sluttede sidste års NEDTOUR på vores stamsted i Vejle, The Irish Pub. Det var d. 21/12 og det blev en lidt mat afslutning på sidste års langt overvejende succesfulde koncertrække. Her i 2008 kom FAVN til gengæld forrygende fra start lørdag d. 16/2, hvor vi startede vores GENSTART TOUR på den selv samme scene.
Albummet GENSTART udkommer først den 17/4, hvor FAVN holder releasefest på Krudttønden i København. Det bliver en dobbelt releasefest, som vi holder sammen med bandet The Ones, der ved samme lejlighed søsætter deres debut-EP, AN UNLIKELY SHAPE, som Paw har produceret i sit studie, Huligennem.nu.
Selvom vores andet album altså endnu ikke er udkommet, kan vi jo sagtens allerede nu begynde at præsentere de nye sange live. Det har vi faktisk også allerede gjort i et stykke tid. Mange af de sange, der vil være at finde på GENSTART, har vi spillet live i løbet af de sidste par år. Det gælder især ”Rev mig løs”, ”Vent!” og ”Genstart”. De to sidstnævnte er begge her i 2008 udkommet som virtuelle singler med tilhørende videoer. I marts udgiver FAVN den tredje og sidste virtuelle single og video forud for albummet, ”Forfra igen”. Den sang er blevet til i en slags samarbejde med Michael Falch, der har skrevet sangens omkvæd, og også den sang har været på sætlisten i 2007, dog kun ved de akustiske duo-koncerter.
Dertil kommer at sangene ”Sort hul” og ”Se os nu” begge blev spillet live, da vi hed TIES. Dengang hed de hhv. ”Black Hole” og ”For You”. De nye, danske FAVN-versioner, ligger et stykke fra TIES’ versioner, kan vi godt allerede afsløre.
GENSTART-TOUREN bliver en blanding af de mest hårdtslående FAVN-koncerter nogensinde og vores mere afdæmpede og intime duokoncerter. Som noget nyt, udover de mange nye sange i repertoiret, bliver andet sæt ved rockkoncerterne fremover startet akustisk.
Vi kom i god tid til The Irish Pub. Pubejer og superFAVNfan Thomas troede vist ikke sine egne øjne, da vi ankom omkring kl. 20.30. Hidtil har vi flere gange været forsinket pga. af uheld på vej til Vejle.
Pubben var næsten tom på dette tidspunkt, og Thomas sagde, at han regnede med, at det ville blive en lidt død aften. Han skyndte sig at tilføje, at når han nu havde sagt det, ville der sikkert blive proppet. Og det skulle han få ganske ret i.
Der var et ganske pænt, men ikke overvældende fremmøde, da vi startede. Jeg synes, en koncert skal starte med musik, men indledte undtagelsesvis med at tale til publikum. De skulle vide, at vi denne aften ville spille adskillige nye sange. Vi startede med ”Det hele begynder her”, som vi har spillet en enkelt gang før. Da vi i 2006 skulle give koncert på Blågårds Apotek, fik flere af de nye numre premiere. Det var på det tidspunkt mest af nød, da vi for en gangs skyld kun måtte spille egne numre, og simpelthen ikke havde nok af dem. Derfor spillede vi dengang et akustisk første sæt, hvor mange af de nye numre fik livepremiere. ”Det hele begynder her” fik nu sin elektriske debut. Sangen er en af vores favoritter, og Thomas udtrykte efterfølgende stor begejstring, både over det modige i at starte med noget nyt, men også over sangen. Publikums begejstring var imidlertid til at overse i det meste af første sæt.
Efter fire egne numre forsøgte vi os med et kendt hit, Malurts ”Mød mig i mørket”, hvorefter vi kunne konstatere, at det ikke gjorde nogen forskel… Så kunne vi jo lige så godt spille, hvad vi havde lyst til. Vi spillede en fed version af en gammel favorit, ”Afkrog af verden”, som jeg kunne se gjorde indtryk derude. De var bare ikke så gode til at vise det, men rocket med blev der. Vi fortsatte med ”Tag mig op” og vores seneste virtuelle single, ”Vent!”, som skulle have været sidste nummer inden pausen. Der skete imidlertid det, at det pludselig væltede ind med folk, hvoraf flere nærmest kom dansende ind. Jeg begyndte straks at tænke, at det nok ville være klogt at forlænge sættet lidt, og det tænkte jeg så grundigt over, at jeg fuldstændig mistede overblikket over, hvor vi var henne i ”Vent!”. Til Paw og Simons forbløffelse sang og spillede jeg de to sidste omkvæd, hvor sangens mellemspil ellers skulle være, og sangen blev således noget forkortet. Det var først i den efterfølgende pause, at det gik op for mig, hvad der var sket, da Paw spurgte, hvorfor sangen pludselig skulle være så kort. Jeg havde egentlig troet, at jeg havde spillet nogle forkerte akkorder, men nej. Jeg havde såmænd bare sprunget halvdelen af sangen over… Da verdens korteste udgave af ”Vent!” var færdig, sagde jeg til publikum, at vi egentlig havde tænkt os at holde pause. Det medførte som ventet protester, og jeg satte bandet i gang med TV-2s ”Kærligheden overvinder alt”. Det skulle vise sig at være den bedste ide, jeg længe har fået. Alle de mennesker, der lige var væltet ind, kom nemlig direkte fra en TV-2 koncert, og gik straks amok i dans og fællessang. Vi sluttede således første sæt med et brag, og forlængede endda sangen, så folk kunne skråle med på omkvædet nogle ekstra gange. Da vi forlod scenen, råbte en mand, der kom lige fra TV-2s koncert, at vi sgu spillede bedre end TV-2. Sikke gode ører!
Efter planen skulle andet sæt starte akustisk med hele to premierer. Jeg skulle starte alene med ”I mit stille sind”, som så skulle gå over i ”Mysterium”. Begge sange er smukke ballader, men var det nu en god ide med alle disse mennesker i høj stemning? Ja, det var det, viste det sig, da vi tog chancen og sprang ud i det. Der blev lyttet og bifaldet var stort. Så fulgte premieren på ”Se os nu”, som for første gang blev spillet på dansk med fuldt band, og det var endnu en positiv overraskelse. Da vi i TIES spillede den som ”For You”, faldt den ofte til jorden, men det gjorde den bestemt ikke denne aften. Folk dansede, og stemningen steg i løbet af det i øvrigt hæsblæsende sæt, hvor vi også fik luftet Gasolins ”Rabalder” for første gang i lang tid. Vi har længe været glade for at spille vores version af TV-2s ”Fald min engel”, som er meget anderledes end originalen. Det er måske ikke et af TV-2s mest kendte numre, men denne aften kunne vi for første gang følge reaktionen hos et publikum, som kendte nummeret ud og ind. De var både overraskede og imponerede over vores temmelig hårdtslående udgave af denne smukke sang. Andet sæt sluttede på traditionel vis med ”Har vi hul igennem her” og da den sluttede med et brag, var publikum helt oppe at ringe.
”Nedtur” indledte sidste del af denne aftens optur. Jeg kunne ikke dy mig for at takke Malou Aamund for hendes meget effektive bidrag til den sangs fortsatte relevans. ”Lån en lille løgn”, som længe har været fast startnummer, er nu røget ned i festafdelingen, og den gamle tradition med at dæmpe musikken til sidst og sætte gang i noget fællessang efter ”gentag efter mig”-modellen, blev genoptaget. Og der blev sunget med af fuld hals. Gasolins ”Refrainet er frit”, et nyt covernummer, sad lige i smasken, og stemningen steg endnu mere. ”Født i en metro”, som nu også er røget ned i tredje sæt, holdt ilden i gang, og efter den besluttede jeg at fortsætte med et covernummer, jeg ellers havde overvejet at droppe: TV-2s ”Et sted derude”. Den var jo oplagt at spille for dette publikum, der da også kastede sig over den. Vi spillede også en fremragende version, og jeg synes faktisk, at den fortjener at blive i FAVNs repertoire et stykke tid endnu. Ved sidste års duokoncerter spillede Paw og jeg en blues’et version af Malurts ”Lev stærkt”. Nu har vi taget den oprindelige, punkede version med i vores rockrepertoire, og den naglede publikum til væggen. Det kunne de godt lide. Jeg havde ikke indtryk af, at der var mange, der kendte sangen, men med den type rocksang betyder det ikke så meget. Den virker bare. Undervejs flettede jeg ”Keep A-Knockin’” ind i sangen, da den deler akkorder med ”Lev stærkt”.
Var der plads til flere højdepunkter? Ja, det var der! Faktisk aftenens største højdepunkt! ”Forfra igen”, hvis omkvæd Michael Falch skrev ca. ti år før jeg skrev resten af sangen, fik sin livedebut som rocknummer. Paw og jeg har spillet den ved vores duokoncerter i en countryversion, der har været så stor en succes, at vi faktisk havde overvejet også at bruge den version ved vores rockkoncerter. Heldigvis faldt vi for fristelsen til at spille dette vel nok hurtigste FAVN-nummer nogensinde i den version, der snart bliver offentliggjort. Da vi for en stund dæmpede os og opfordrede folk til at synge med på omkvædet, blev der sunget med, så man skulle tro, at sangen havde været en landeplage. Fantastisk! Sebastians ”Du er ikke alene” blev efterfølgende spillet i en version, der afslørede, at vi vist ikke lige havde spillet den for nylig, men det gjorde ikke noget. Der blev skrålet med og danset derude og vi tog sidste stik hjem med ”Vi lukker nu” med tilhørende soli. Paw gentog et stunt, som han også med held havde taget i brug ved vores første koncert på The Irish Pub: Han udvidede sit trommesæt med en gammel tromme, der hang til pynt oppe i scenens hjørne lige bag ham. Til stor begejstring.
Festen kunne naturligvis ikke stoppe her. Der blev sagt ”tak for i aften”, men det var kun en formalitet. Selvfølgelig skulle der spilles ekstranumre. Gasolins ”Langebro” blev selvsagt modtaget med kyshånd, og da folk stadig ville have mere, fik de Sebastians ”Når lyset bryder frem” med i købet. De ville stadig have mere, så vi satte punktum for en fantastisk aften med vores version af Neil Youngs version af det gamle 50’er hit ”Farmer John”, som i vores ”undersatte” version hedder ”Farmor John”. Det er et nummer, vi kun spiller ved ganske særlige lejligheder, men dette måtte også siges at være en af dem! Sangen har en meget løs struktur og udviklede sig hurtigt til en jamsession, der kulminerede i det gamle hit ”Wild Thing”. Undervejs i denne jamsession fik jeg øjenkontakt med Paw, og i samme øjeblik spillede jeg et riff, som Paw på telepatisk vis understøttede med trommerne. Eller også var det omvendt. Magisk var det, og det smil, vi havde på læberne afslørede, at vi begge havde oplevet det samme. Folk ville ikke slippe os, men det blev de nødt til. Vi stoppede, mens legen var god.
Nu var det tid til fyraftensbajere og en sludder med forskellige begejstrede mennesker, der kom og sagde tak for musikken. Jeg husker især en kvinde, som havde siddet ganske tæt på scenen. Hun spurgte om min 12-strengede guitar var en Landola. Det kunne jeg bekræfte, og hun kunne genkende den, fordi hun selv havde den 6-strengede udgave. Hun var ikke klar over, at den fandtes som 12-strenget. Hun fortalte, at hun var skytte og havde pådraget sig en høreskade på sit venstre øre. Hun havde vendt det højre øre op mod os, så jeg kunne ikke lade være med at spørge, om hun mon så nu var blevet helt døv? Det var hun ikke, sagde hun. Men hun havde da gjort et behjertet forsøg.
Efter lukketid fortalte Thomas, at folk er begyndt at spørge, hvornår FAVN kommer igen. Vi har på god, gammeldags vis opbygget et publikum på The Irish Pub i Vejle. Et publikum, der kommer igen, når vi er der. Det er fantastisk at vide. Vi glæder os til d. 4/4, hvor vi atter besøger The Irish Pub. I mellemtiden er næste job d. 29/2 i Folkemusikhuset i Fensmark.
Don Falch
Sætlisten:
1. Det hele begynder her
2. Genstart
3. Hvis du får brug for mig
4. Sort hul
5. Mød mig i mørket (Malurt)
6. Afkrog af verden
7. Tag mig op
8. Vent!
9. Kærligheden overvinder alt (Steffen Brandt)
Pause
10. I mit stille sind
11. Mysterium
12. Se os nu
13. Rev mig løs
14. Rabalder (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
15. Burhøns (Peter A.G. Nielsen)
16. Alverden så på
17. Fald min engel (Steffen Brandt)
18. Har vi hul igennem her
Pause
19. Nedtur
20. Lån en lille løgn
21. Refrainet er frit (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
22. Født i en metro
23. Et sted derude (Steffen Brandt)
24. Lev stærkt (Malurt)/Keep a-knockin’ (Penniman – Williams – Mayes)
25. Forfra igen (Don Falch – Michael Falch)
26. Du er ikke alene (Sebastian)
27. Vi lukker nu
Ekstra:
28. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
Ekstra ekstra:
29. Når lyset bryder frem (Sebastian)
Ekstra ekstra ekstra:
30. Farmor John (Harris/Terry)/Wild Thing (Chip Taylor)