På stranden igen

Man kan roligt kalde det en sjælden oplevelse, når man efter ti år vender tilbage til et spillested, som stadig hedder det samme, og hvor den samme mand stadig står bag baren. Sidst Paw og jeg spillede på The Beach i Næstved, var d. 11/10 2001… Dengang hed bandet TIES, og det var anden gang, vi spillede på The Beach. En pæn succes var det også dengang. Du kan læse om både første og anden aften på The Beach i bloggen på TIES-siden, for også dengang skrev vi om koncerterne, som vi har gjort det lige siden. Der er også fotos, hvor man tydeligt kan se, at vi ikke har forandret os overhovedet. Den flinke spillestedsejer, Svend, kunne godt huske TIES, og vi kunne også godt huske ham på trods af det ocean af koncerter, vi har spillet i de ti år, der var gået siden sidst.

Anledningen for vores besøg var faktisk ikke bare endnu et spillejob i rækken. Det var ikke os, der var aftenens hovedpersoner. Vi var nemlig blevet inviteret af Phileas aka. stortalentet Phil Nice, der holdt pladereception og fernisering for sit seneste album denne aften. Phil har udgivet adskillige albums, som er meget varierede, men som har det til fælles, at man skal sidde godt og grundigt på sine ører for at overse mandens talent. Hvad der i særlig grad tiltaler os er, at han også prioriterer teksterne højt, og skriver forbandet godt (på engelsk, som er hans modersmål).

Første gang vi mødte Phil, var i forbindelse med et arrangement på Mojo i København i 2006. (De fem sange, vi den aften spillede sammen, var faktisk tilfældigvis alle på sætlisten denne aften, fem år senere.) Siden har Paw og Phil set en del til hinanden i forbindelse med Phils projekt Parents og koncerter i den forbindelse. Og Paw har fungeret som dommer og sponsor ved Vordingborg Ungdomsmusikfestival – VUMF. Dansk Musikerforbund, DMF, er hvert år hovedsponsor med en studieweekend hos Paw i hans studie, Huligennem.nu. Phil er næstformand i DMF Sydsjælland og ved, hvor vigtigt talentpleje og nysgerrighed er i musikbranchen. Denne aften på The Beach var det Phils egen musik, der var i fokus.

Der er en desværre ret udbredt mentalitet, som er fulgt i kølvandet på den omfattende brug af sociale netværker som Facebook, og som vi i FAVN også har mærket, især i forbindelse med vores releasefest for Genstart i 2008. Det er en mentalitet, hvor man siger, man kommer til et arrangement, hvilket man så på dagen vælger at skide på. En aftale lavet på f.eks. Facebook er åbenbart ikke en aftale. Fremmødet på The Beach var mildt sagt sparsomt, og rigtig mange, der havde sagt, de ville komme, dukkede aldrig op. Tak for lort. Phil måtte derfor droppe en planlagt auktion, hvor man kunne byde på hans cd’er, der alle havde forskellige covers, malet af Phil himself. Fed idé, ellers…

FAVN skulle efter planen have spillet en times tid fra kl. 21, men vi trak den lidt. Bagefter skulle der være jamsession, hvilket der jævnligt er på The Beach – med Phil som primus motor, hvorefter Phil ville underholde med en gang karaoke.

Da vi efterhånden ikke syntes, vi kunne trække den længere, gik vi på scenen. I det samme begyndte folk at strømme til. Det var den annoncerede jamsession, der trak, og desuden var tiden nu så fremskreden, at folk begyndte at vove sig ud af de små hjem for at gå i byen. Jeg indledte “Under en stjerne” med at takke Phil for invitationen og sige, at vi egentlig burde have slået os sammen i en fælles releasefest, for FAVNs nye countryversion af “Under en stjerne” blev faktisk udgivet i netop denne uge. Jeg foreslog ham også, at invitere flere bands til at komme og spille ved hans næste releasefest. For SÅ skal de nok dukke op!

Min nye Martin-guitar fik sin ilddåb denne aften, og det var en udsøgt fornøjelse at spille på den. Den lyder formidabelt, og Ole Kehlet fra Tølløse har gjort et fantastisk stykke arbejde med at gøre den kampklar med det geniale pick-up-system Headway.

Der blev lyttet, klappet og hujet under hele vores sæt. Jeg tror ikke, man kan blive træt af at blive mødt med begejstring. Bob Dylan blev nævnt derude, og jeg vedkendte mig uden tøven Dylans enorme indflydelse, da skulle spille vores nok mest Dylan-agtige nummer: “Alverden så på”. Der var en enkelt genganger fra sidst, vi besøgte The Beach i 2001: “Hvor blev det hele af”, som dengang hed “Who Do You Think You Are”. Nogle sange er sejlivede!

Jeg havde faktisk ikke regnet med et så medlevende og engageret publikum, og havde derfor for første gang udeladt “Forfra igen” på sætlisten. Imidlertid var det tydeligt, at vi sagtens kunne få dem med på sangens svarkor, så den blev spillet alligevel og gik rent ind. “Fugleskræmsel”, som egentlig blev vraget, da “Forfra igen” blev taget til nåde, fik æren af at være aftenens ekstranummer, og vi forlod scenen opløftede efter den uventede succes. Der gik ikke lang tid, før scenen blev invaderet af jamlystne musikere. Stine Kold, Phils veninde, der skulle have været auktionarius, var så begejstret for vores optræden, at hun på stedet meldte dig ind i vores fanside på Facebook, og desuden postede ovenstående foto på sin væg med ordene: “FAVN, et godt dansk band”. Tak, Stine. Håber ikke, det gør noget, at vi har lånt dit foto.

I en ikke så fjern fremtid vil FAVN være tilbage på The Beach. Ejeren, Svend, var nemlig mildt sagt begejstret. Dermed vil Næstved blive en knap så overset by i FAVN-sammenhæng. Det er vi glade for!

Don Falch

Sætlisten:

1. Lusen
2. Under en stjerne
3. Afkrog af verden
4. Vent!
5. Alverden så på
6. Min hånd holder fast i din
7. Skær
8. Født i en metro
9. Hvor blev det hele af
10. Nogen at snakke med
11. Forfra igen (Michael Falch – Don Falch)
12. Har vi hul igennem her

Ekstra:
13. Fugleskræmsel