Tilbage på Tribunen
Det var tid til revanche. Jeg lovede i indlægget om FAVNs første koncert på Tribunen i Haderslev (se her), at der ville komme mere fokus på kontakten til publikum, og der er jo sket lidt siden da. Bassen blev overtaget af Simon, og det var i sig selv et skridt i den rigtige retning, da han har en stærk og kraftfuld sceneudstråling. Igennem juli og august var der også ganske heftig aktivitet på livefronten, og med en ny line-up og indstilling, burde det være muligt at få rettet op på den lidt sølle debut på Tribunen.
Vi lagde kontant ud med Cochran-klassikeren ”C’mon Everybody”, efterfulgt af Kim Larsens ”Hvis din far gi’r dig lov”. Så var de første billige point scoret. Neil Youngs ”Hey Hey My My”, som er en klassiker for rockkendere, blev også for en meget sjælden gangs skyld fyret af, men var tydeligvis ikke en klassiker i Haderslev. Der blev gået til den på scenen, og der er det forunderlige ved Tribunen, at man ikke kan spille højt nok. Lyden dør ligesom bare, så man kan roligt give den alt, hvad den kan trække. Det gjorde vi så. Et eksempel på, hvor lyddødt der er: Jeg troede igennem hele aftenen, at der var noget galt med min forstærker. Den skruede tilsyneladende op og ned for sig selv!! Det skete mange gange i løbet af aftenen. Sidst på aftenen vendte jeg mig om, og kiggede i retning af forstærkeren, da den endnu en gang skruede ned for sig selv, men jeg kunne ikke se den, da Simon stod foran den. Han skærmede simpelthen for lyden, så volumen faldt markant. Da han flyttede sig, ramte lyden mig med et drøn. Det har jeg godt nok ikke oplevet før.
Ellers var det aftenens store overraskelse, da en mand kom ind ad døren, iført en ”Født i en metro” T-shirt, som han må have købt, sidst vi var der. Jeg pegede anerkendende på ham, mens Tribunens booker, Michael, stod ved siden af ham, og smilede med en ”må jeg præsentere…”-gestus. Derefter stod de to en stor del af aftenen og fjernstyrede Paw, idet de signalerede til ham, hvornår han skulle bruge hi-hat og bækkener. Paw adlød i det omfang, det var forsvarligt.
Det var ellers ikke nemt at få kontakt til publikum. De kom mest for festens skyld. Det blev en af den slags aftener, hvor publikum deler sig i to lejre: Dem, der er til koncert og dem, der er ligeglade med musikken. Vi fik så meget fat i dem, der var indstillet på at lytte til os, at de krævede et ekstranummer, og Dylans ”All Along the Watchtower” var åbenbart det rigtige valg. Den udløste jubel. Selv om aftenen ikke var den fuldstændige sejr, var det nok så stor en sejr et band som os kan opnå på et sted som Tribunen. Og et stort skridt fremad i forhold til sidste gang.
Don Falch
Paw tilføjer:
Dagen efter gik turen videre til Horsens, hvor en ny koncert ventede. Inden vi faldt i søvn i bilen var der dog tid til at frekventere de lokale værtshuse. Vi endte på “Crazy Daisy”. Der var skummelt og frastødende, men der var billig sprut og høj musik, og det hjalp alt sammen på humøret! En ”venlig” mandsperson havde overpisset bilen, da vi vendte tilbage til den. Heldigvis var det ikke gået ud over gearet i traileren. Det var kun dækket af en presenning…
Natten blev tilbragt i min bil, som blev startet en fem minutters tid hver halve time, simpelthen for at vi ikke skulle dø af kulde… (Hvilket gav inspiration til følgende linjer i den senere FAVN-sang, “Forfra igen”: “
Er det mon det hele værd
Vågner op med frosne tæer
På bagsædet af det hotel vi havde med hjemmefra
Det var ellers hårde betingelser! Én ting er, at biler fulde af gear ikke er vanvittig behagelige at sove i, men når man dertil lægger Simons infernalske snorken, så skal man godt nok være træt for at kunne sove. Det var vi heldigvis, men det var ikke rart at vågne. – Don.)
Inden turen gik til Horsens dagen efter, var der morgenbrød, muffins og Politiken på en bænk ved den lokale sø. Der var en større artikel om Scorseses filmiske biografi om Bob Dylan. “Ikke så ringe endda”, hørte man sig selv sige på jysk. Så er det alligevel det hele værd.
Sætlisten:
1. C’mon Everybody (Eddie Cochran/Jerry Capehart)
2. Hvis din far gi’r dig lov (K. Larsen/M. Mogensen)
3. Tag mig op
4. Hey Hey My My (Neil Young)
5. Rabalder (Gasolin’-T.Bogs/Gasolin’-T.Bogs-M.Mogensen)
6. Glory Days (Bruce Springsteen)
7. Lige her
8. Nanna (K. Larsen/Gasolin’)
Pause
9. Det bedste til mig og mine venner (Gasolin’/M. Mogensen)
10. Hvis du får brug for mig
11. Rock And Roll (Page/Plant)
12. Mød mig i mørket (Malurt)
13. Alverden så på
14. Gloria (Van Morrison)
15. Langebro (Larsen-Beckerlee-Jönsson/DP)
16. Født i en metro
Pause
17. One (U2)
18. This Is My Life (Gasolin’-Tommy Bogs/M.C. Moloney)
19. Har vi hul igennem her
20. Står på en alpetop (Seals/Shubidua)
21. Midt om natten (Kim Larsen)
22. Lån en lille løgn
Ekstra:
23. All Along the Watchtower (Bob Dylan)