Da Heidi Christiansen fra Bytrommen i Nykøbing Sjælland skrev til os og spurgte, om vi havde lyst til at sparke arrangementet “Musik i den gamle bydel” i gang, skulle vi lige tygge på det, inden vi sagde ja. FAVNs sidste optræden fandt sted i Sankt Katharina Kirke d. 29/11 2015. Vi har ikke spillet vores sange sammen siden.
I de mellemliggende år er der ikke sket meget i FAVN-land. Vi havde brug for en pause. Jeg kastede mig over min anden store passion; teater, og var på scenen som skuespiller i fem forestillinger. Derudover skrev jeg to teaterstykker. Det første, “Uriels bælte”, var en rockmusical, som jeg også havde den store glæde at instruere. Musikken til musicalen kom også til at smage af FAVN, da sangene var skrevet af mig og Paw var trommeslager i bandet under forestillingerne.
Paw har haft nok at gøre i Holtug på Stevns, hvor han og familien er flyttet ind i en smuk, gammel præstegård, som trængte til en kærlig hånd. Han skal nu til at indrette sit lydstudie dér, hvor FAVN i efteråret vil tage fat på næste album, som jeg for tiden har travlt med at indspille demoer til.
Så vi var ret rustne, da vi tog til Bytrommen.
Da vi ankom, var Bytrommens gårdhave temmelig affolket, men heldigvis begyndte der at komme mennesker, da det blev spilletid. Vi lagde ud med tre af de FAVN-sange, vi har spillet mest i de senere år (se sætlisten nedenfor), og vi slap godt fra dem alle. Engang var det “Mustang Sally”, man altid blev opfordret til at spille. Nu er det så “Himmelhunden”. Vi var kun lige kommet i gang, da vi blev spurgt, om vi kunne spille den. Nu ligger den sang temmelig langt fra vores repertoire, så vi afslog, men da det viste sig, at spørgeren var del af et selskab, der holdt polterabend, tog vi i stedet imod hans opfordring til at invitere den vordende gom op på scenen. Han skulle efter sigende kunne synge noget Kim Larsen. Det var imidlertid ikke en ide, han var vild med, men han overgav sig, da jeg foreslog, at “Kjukken” (et par af hans venner fra selskabet) kom med på scenen og sang med. De fik et udvalg af Paws rytmeinstrumenter og en mikrofon. Jeg havde faktisk Larsens “Maria” på sætlisten, men den blev nu erstattet med den mere kendte “Blaffersangen”, som også er fra Larsens “Værsgo”-plade, som vi spillede hele fire sange fra denne eftermiddag. Cirka halvdelen af sætlisten bestod af rockklassikere fra 70’erne, da en del af vores opgave var, at hygge om gæsterne. Desuden var de fleste af vores egne sange så langt væk i hukommelsen, at det ville være for satset at vove sig ud i dem. Det var ikke den kønneste version af “Blaffersangen”, publikum blev udsat for, men den var til gengæld underholdende og vi havde allerede nu vundet publikum. Så langt, så godt. Resten af første sæt viste sig desværre at blive noget af en prøvelse. Næste sang, FAVNs “Hvor blev det hele af” viste sig at være længere væk i min hukommelse, end jeg havde troet. Den blev gennemført i en for dyb toneart og med en del improvisationer undervejs, da jeg havde svært ved at huske teksten. Publikum opdagede naturligvis ikke noget. Man er vel rutineret. Til gengæld opdagede de, da min guitar begyndte at lyde forvrænget (på den ufede måde) og sidst i sættet begyndte at skrue op og ned for sig selv, hvilket er temmelig distraherende, når man prøver at synge en sang. Sjovt nok havde vi også tekniske problemer, da vi første gang besøgte Bytrommen. Sidste sang før pausen, Sebastians “Måske ku’ vi” blev således meget ejendommelig, da musikken kun bestod af sang og trommer og nogle improviserede vers, der handlede om teknik, der svigter. Det fandt publikum dog ret underholdende og det er jo det vigtigste.
I pausen fandt vi ud af, at problemerne skyldtes et batteri, der var ved at dø, og Paw handlede hurtigt og skaffede et nyt. Problem løst.
Andet sæt gik fint rent musikalsk, men jeg kæmpede min egen hemmelige kamp med at huske teksterne. De fleste sange fik nye, til lejligheden improviserede vers. Lad os bare sige, at nogle vers gav mere mening end andre. Publikum bemærkede det ikke. I en medley af Gasolin’/Larsens “Nanna” og Shu-bi-duas “Nam nam” fortalte jeg publikum om den i rock’n’roll såkaldte “Bo Diddley-rytme”, som sangeren af samme navn altid benyttede, og som også danner grundlag for “Nam nam”. Rytmen stammer faktisk oprindelig fra calypso. Jeg udfordrede publikum til at forsøge at klappe rytmen og det slap de ikke så godt fra. En meget vellykket version af vores egen “Tordenskrald og frydeskrig” fulgte og selv om det er én af vores mest stille sange har den en stemning, som ofte fanger folk. Det gjorde den også denne solrige eftermiddag. Det tog jeg som et godt tegn, da det musikalsk er den retning, FAVN bevæger sig i på det næste album. Da vi derpå tog hul på åbningsnummeret fra vores debutalbum, “Født i en metro” besluttede jeg, at det var tid til lidt mere publikumskontakt. Jeg præsenterede derfor Paw midtvejs i sangen og fik ham til at give en trommesolo. Det var han ikke blevet advaret om, men Paw ved, at jeg kan finde på den slags, så han leverede varen uden at blinke og publikum åd det råt. Vi havde godt fat i dem nu og en intens version af “Langebro” øgede kun deres begejstring.
“Nu har du låst mig ude” fra vores seneste album, “Kys dine ar”, åbnede 3. og sidste sæt. Den sang er et forrygende livenummer, som i løbet af kort tid helt tydeligt fik folk til at rocke i stolene. Både den og den følgende, “Forfra igen” (et andet effektivt livenummer) lød overraskende nok, som om vi sidst havde spillet dem i går. Vi er før sluppet godt fra, at få publikum til synge med på omkvædets svarkor. Det var lidt op ad bakke denne eftermiddag, men vi insisterede og de sang med. Lavt. Resten af koncerten bestod af kendte rock-klassikere med én nævneværdig undtagelse: FAVNs version af den gamle folkevise “En yndig og frydefuld sommertid”, som vi sidst spillede med stor succes for Visens Venner i Frederikssund. Det var i 2015. Meget skal gå galt, hvis ikke den sang vil være at finde på vores næste album, som udkommer i 2019.
Da det jo var Sankt Hans, sluttede vi koncerten med Shu-bi-duas “Midsommersangen” med eftermiddagens måske mest improviserede tekst. Igen uden at nogen tilsyneladende opdagede. Så sagde vi tak for denne gang og kunne snart sige farvel til en meget begejstret Heidi, der lige havde oplevet FAVN for første gang.
Nu ligger FAVN stille igen i et godt stykke tid. Men kun hvad koncerter angår. Vi er i fuld gang med at optimere alt omkring vores lille duo. Til september begynder arbejdet med næste album og når vi for alvor stikker hovedet frem i 2019, vil vi på alle fronter være mere toptunede end nogen sinde.
DET glæder vi os til!
Don Falch
Pause
Pause